Chok i FC Midtjylland: Kenneth Andersen stopper som cheftræner
Cheftræner Kenneth Andersen har sagt op som cheftræner i FC Midtjylland.
Cheftræner Kenneth Andersen har sagt jobbet som cheftræner i FC Midtjylland op.
Det sker efter kun 10 måneder i jobbet.
- Når jeg kigger mig selv i spejlet, så må jeg erkende, at jeg kan ikke være den leder og træner, som jeg gerne vil være, siger Kenneth Andersen til et pressemøde i FC Midtjylland.
Kenneth Andersen bliver i FC Midtjylland regi. Han beholder en ledende rolle, og skal være Head of Coaching i Akademiet.
- På det seneste har jeg ikke har kunne være den bedste udgave af mig selv, siger Kenneth Andersen og fortsætter:
- Hvis jeg skal fortsætte som cheftræner, vil jeg komme til at lave for meget om på mig selv, og så kan jeg ikke være den bedste udgave af mig selv og dermed ikke være den bedste cheftræner for holdet.
Aftale brudt før tid
Kenneth Andersen startede som træner i FC Midtjylland i oktober 2018, hvor han overtog for Jess Thorup.
Dengang underskrev han treårig aftale, efter at have været assistenttræner under Thomas Thomasberg. Men den kontrakt er nu ophævet.
- Du kan gå herfra som en stor succes, siger direktør i FC Midtjylland Claus Steinlein til Kenneth Andersen på pressemødet.
Assistenstræner Brian Priske tager over for Kenneth Andersen.
- Priske skal være træner indtil jul, og så må vi se, hvad der sker derefter, siger Claus Steinlein.
- For mig handler det om at være mig selv og tro på mine værdier og tro på holdet, siger den nye cheftræner Brian Priske og fortsætter:
- Vi vil jo vinde. Det er det, det handler om. Og det er det, der er det helt unikke ved FC Midtjylland.
Læs mere om Kenneth Andersens exit her.
Både nu tidligere cheftræner Kenneth Andersen og administrerende direktør i FC Midtjylland svarede på spørgsmål til pressemødet. Hør mere her: