Stor valentins-interesse for swingerklub i Simmelkær: - Folk vil gerne i klub
I anledningen af valentinsdag giver indehaver Tim Fruergaard en rundtur i swingerklubben Belle Fantasia.
Valentinsdag er for mange lig med blomster og chokolade. Men nogle steder kan man vise sin kærlighed på andre måder.
Et af de steder er den nedlagte skole i Simmelkær, hvor den gamle skole er blevet lavet om til en swingerklub.
Voksenklubben hedder Bella Fantasia, og her er dørene åbne for dem, der ønsker en lykkelig afslutning på valentinsdag.
- Folk vil gerne i klub, og der er nogle mennesker, der siger, at nu skal de forkæle konen eller manden, fortæller indehaveren Tim Fruergaard.
Der er sørget for det hele på Bella Fantasia. Indehaveren fortæller, at der også er chokolade til kaffen.
Swingerklubben er for alle over 18 år.
I videoen herunder kan man se Tim Fruergaard, der viser rundt i Bella Fantasia.