Fluesmækkeren fra Skave fik uventet besøg af prins Henrik
I Skave bliver der stadig snakket om dengang Prinsen pludselig kom forbi.
Ingen havde regnet med, at der skulle være royalt besøg i Skave den dag i september 2006. Men ud af det blå kom to kronebiler trillende ind ad grusvejen - den ene var fyldt med livvagter, og i den anden sad prins Henrik.
I gårdspladsen stod Lisbeth og Steen Madsen, bedre kendt som Fluesmækkeren, og blev pludselig meget bevidste om, at de bare havde deres normale arbejdstøj på.
- Han kom der med vovhunde og bodyguards og alting, og vi havde jo ikke fået malet flagstangen eller noget, griner han.
Det betød nu ikke så meget for Prinsen, som gerne ville vises rundt hos Skave Nedbrydning - vistnok fordi han hans chauffør kom fra byen, men detaljerne fortaber sig i det uvisse. Blandt gamle døre, granitstumper og alverdens andre ting faldt Prinsen blandt andet over en gammel ståltrappe, som stod frit på pladsen.
- Inden nogen havde nået at tænke noget som helst, så var prins Henrik på vej op ad trappen, som jo stod lidt dingel. Vi kunne ikke nå at stoppe ham, for pludselig stod han oppe i toppen. Og tankerne om, at hvad sker der, hvis prins Henrik falder ned oveni alle de her brændenælder - ej, det var frygteligt at tænke på. Men det gik godt, og han kom ned igen. Han var impulsiv og utrolig rar at have med at gøre, fortæller Lisbeth Madsen.
Prinsens død rører hele familien
I den lille by bliver der stadig jævnligt snakket om dengang Prinsen kiggede forbi, selv om det efterhånden er 12 år siden. Besøget er blevet en anekdote, som fylder så meget, at prins Henrik nu lever videre på Steen Madsens væg som en del af et portrætmaleri, han fik i 50 års fødselsdagsgave.
Prinsens nylige død betyder derfor meget for Steen Madsen.
- Det rører hele familien. Vi er lidt gammeldags herude, og det med kongefamilien ligger dybt i os. Da han var her, var han utrolig videbegærlig og spørgelysten og hans vidste mange ting. Det var virkelig en god oplevelse med ham. Ingen blærerøv eller noget som helst. Vi er jo bare almindelige mennesker, og det følte vi også, at han blev, da han kom herud, siger han.
