Anne arbejdede som politibetjent - men nu vil hun leve af sine fritgående høns
En tidligere politibetjent vil gerne bevise, at man kan holde høns på en anderledes måde.
På en gård lidt udenfor Ulfborg bliver vi mødt af en broget flok.
Høns i alverdens racer går rundt på markerne og hakker i græsset efter biller, og hvad de ellers kan finde.
De bor i mobile hønsehuse, som bliver flyttet, så der altid er nye forsyninger til dem.
– Vi matcher alle lovkrav, men vi prøver at give dem mere plads både ude og inde, forklarer Anne Rask.
Startede som hobby
Det var egentlig hendes mand Alf Rask Pedersen, der startede med hobbyhøns for mange år siden, men nu er Anne i den grad med.
Hun har arbejdet som politibetjent i mange år, men stress og sygemeldinger har fået hende på andre tanker.
– Jeg er på barsel nu, og så var det vi kom til at tænke på, at man kan gå og fedtspille hele livet, så nu har vi besluttet at gå all in på hønsene. Det kildrer lidt i maven, når pengene fosser ud, men om ikke andet, så bliver man glad i låget af det, forklarer Anne Rask.
En masse forskellige æg
Lige nu har de 99 æglæggende høner og godt hundrede slagtekyllinger, der lever et frit liv på landet.
– Der er langt fra politi til det her. Nu har jeg i mange år sat folk i bur, her forsøger jeg, at lukke nogen ud og sætte dem på friland, fortsætter hun.
Annes mand har beholdt sit job ved forsvaret, men han hjælper til når han har fri, og de er enige om, hvad det er de gerne vil.
- Vi vil gerne give forbrugerne et alternativ til det, vi ser i industrien. Der er dyrene avlet til overproduktion, og den tendens vil vi gerne gå imod. Det kan godt være, vi får færre æg, men til gengæld tror vi på, at kvaliteten og dyrevelfærden er højere, fortæller Anne Rask.
Det er tydeligt, at æggene kommer fra forskellige racer. Nogle er blågrønne, nogen prikkede og andre igen helt mørkebrune. De er sjove på morgenbordet og de går som varmt brød.
– Vi har alt for få høns, forklarer Anne Rask:
- Vi skal gerne op på 800, og så skulle der også gerne være flere end naboerne kan spise, slutter hun.