Clean og kristen: Røg hash som 8-årig sammen med sin mor

Brian Jespersens forældre blev skilt, da han var 6-7 år gammel. Herefter boede han med sin mor, som røg hash – og ikke længe efter var Brian også med på vognen.

Hans søskende flygtede hjemmefra, inden det gik galt for dem og de endte aldrig ud i et stofmisbrug.

Sådan gik det dog ikke for Brian.

- Jeg var en stille dreng, der passede mig selv, når jeg var i skole. Det var ikke altid. Når jeg stod op om morgenen, røg jeg lidt hash, og hvis jeg havde lyst til, at gå i skole, så gjorde jeg det. Havde jeg ikke lyst, så lod jeg være. Der var ikke nogle, der sagde noget, hverken min mor eller skolen eller andre. Jeg kunne bare passe mig selv, siger Brian Jespersen.

Brians far var helt ude af billedet bortset fra en enkelt episode, hvor han forsøgte at give Brian en rigtig mandfolkesnak over to øl, men den formaning virkede ikke – og Brians dårlige vaner fortsatte gennem ungdommen.

- Som 12 – 13-årig lavede jeg et rygeværelse derhjemme, og så dukkede folk bare op. Der var også nogle, der havde rygeheroin med og andre hårde stoffer. Så allerede som 14-15-årig var jeg afhængig af rygeheroin. Jeg er ikke sådan helt klar over, hvor gammel, jeg har været. Tingene flyder meget sammen, siger han

Clean og kristen

Med de dårlige vaner kom en kriminel løbebane også. Brian Jespersen begik indbrud i huse, børnehaver, biler og alt hvad der kunne give lidt penge – men han forklarer, at han aldrig har gjort et andet menneske fortræd.

Det endte også med en tur i spjældet for den dengang unge mand, som fik skyld for at stjæle et stereoanlæg til 10.000 kroner – hvilket også betød sikkerhed fra dem, der var efter ham for tyverierne.

Det viste sig dog senere, at det ikke var Brian, som havde stjålet anlægget.

- Men til mit held kan man sige, fik jeg skyld for det og kom bag tremmer, så dem, der var efter mig ikke kun få fat på mig. Jeg blev sendt til Kolding i behandling på et kristent behandlingshjem. Jeg var ikke kristen, da jeg kom, men efter et halvt år, kom Gud ind i billedet, siger Brian Jespersen.

Selvom Brian ikke var kristen, da han kom på behandlingshjemmet fik lederen forklaret ham, at det ikke var nødvendigt for at bede til Gud – så det begyndte Brian på. Han bad om en god dag, en cykel og, naturligvis, et stereoanlæg.

- En morgen sad jeg og fik en varme igennem min krop, hvor Gud siger: Jeg elsker dig. Jeg var 100% gået i stykker, men han helede mig 90 procent. Og de sidste 10 procent har jeg så rendt og slåsset med de sidste mange år.

Familielivet endte med tilbagefald

Herefter mødte Brian Jespersen Dinne, som senere blev hans kone og mor til hans fire børn. Hun havde betænkeligheder ved Brians fortid, men hun oplevede, at Gud sagde til hende, at det nok skulle gå.

- Jeg så en mand, som var meget taknemlig. Det var et kristent sted og vi havde af og til samlinger, hvor vi bad sammen. Og Brian bad anderledes end alle os andre. Vi kunne godt bede om alt muligt, vi gerne ville have, at Gud skulle ordne for os. Brian han sagde bare tak for alting. Og det syntes jeg var enormt fascinerende og imponerende ovenpå det liv, han havde haft, siger Dinne Jespersen.

De tog levede livet og var ovenpå. Brian arbejdede som murerarbejdsmand og Dinne have småjobs, inden hun begyndte at læse til lærer.

Så kom tilbuddet om et job på et behandlingshjem på Fyn, som de søgte og fik. I starten var det spændende, men det blev begyndelsen på endnu en nedtur for Brian. De boede begge på hjemmet, som de eneste ansatte.

Personalet begyndte at gå ned med stress, og nattevagterne blev fjernet. Derfor stod Brian og Dinne for skud, når beboerne, som primært var dobbeltdiagnosticerede beboere, der både var ude i et stofmisbrug og var psykisk ustabile, skulle afreagere.

- Det var desperate mennesker, og desperate mennesker gør desperate ting. Vi havde indbrud i lejligheden og trusler på vores børn. Så det var ikke særlig sjovt, siger Dinne Jespersen

Brian havde nøglen til medicinskabet og stille og roligt begyndte han at tage stoffer igen.

- Jeg gør det, jeg har lært hjemmefra. Jeg skal bare være skæv, siger han.

Dinne holdt sig fra stofferne men fik konstateret stress og en svær depression. Senere er hun diagnosticeret med post traumatisk stress og er i dag førtidspensionist.

Mistede det ene ben

Brian forlod sin familie, da han ikke mente, at han længere var værdig til at være far, ven eller noget som helst. I stedet holdt han fast i stofferne.

- Jeg tager til Herning og finder nogle stoffer og bliver meget skæv. Jeg stjæler en bil og kører rundt i den. Jeg ender med at køre galt i den. Og jeg skal ikke i kontakt med politiet, så jeg går fra bilen og ind imod Herning igen. Og så bliver jeg kørt ned med 90 km/t. Jeg vågner op 17 dage efter fra koma og ser mig selv totalt smadret, siger han.

Herefter måtte Brian lade sit ben amputere, så han i dag går med protese.

- Jeg følte mig virkelig lousy og der var ingen, der var tjent med, at have med mig at gøre.

Det amputerede ben satte ikke en stopper for stofferne, og Brian sank dybt ned i misbruget. En dag tog en af hans kammerater dog en overdosis i Brians lejlighed og døde. Det gjorde Brian til en meget upopulær mand i misbrugsmiljøet, samtidig med han skyldte en masse penge væk.

Efter to år som misbruger blev det for meget for Brian, der bad Dinne om hjælp. Hun ville kun hjælpe, hvis han stoppede med stofferne, og han har været clean lige siden.

- Jeg kan ikke love, at jeg aldrig tage stoffer igen. Det har jeg lovet en gang, og det løfte kunne jeg ikke holde. Men det er ikke planen, slutter Brian.