Drømmehjem

Containere forvandlet til drømmehjem: Familie bor på 60 kvadratmeter

Tre gamle skibscontainere er blevet til 60 kvadratmeter bolig i Handbjerg. Her er der plads til Morten og hans tre børn og masser af kreative løsninger.

Morten med sine tre børn og svigersøn (længst til højre). Selma (i midten) har været med til at sætte stregerne til containerhuset.
Morten med sine tre børn og svigersøn (længst til højre). Selma (i midten) har været med til at sætte stregerne til containerhuset.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Hvor meget plads har man egentlig brug for? Og hvordan udnytter man den så bedst?

De to spørgsmål har fyldt rigtig meget, da Morten Ørskov Rasmussen skulle bygge sit drømmehus i Handbjerg.

- Jeg kan godt lide, at jeg kan støvsuge det hele på syv minutter. Og så kan jeg godt lide, at det er mit – for det mig, der har bygget det, siger han.

Han bor på 60 kvadratmeter, og her er der også plads til hans tre børn, når de er hos deres far.

- Jo mere plads man har, jo mere koster det. Og skal det holdes nede i pris, skal man kompensere med pladsen.

Særligt fra luften kan man se, hvordan containerne er placeret i en S-form. Det rummer to værelser, et badeværelse, en hems og et køkken i åben forbindelse med spisestue og stue.
Særligt fra luften kan man se, hvordan containerne er placeret i en S-form. Det rummer to værelser, et badeværelse, en hems og et køkken i åben forbindelse med spisestue og stue.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Tre gamle skibscontainere

Morten vidste, at huset skulle bygges af gamle skibscontainere. En drøm, der opstod for mange år siden, da han boede på en lille irsk ø med sin ekskone og deres ældste datter Selma.

- Derovre var det svært at få byggematerialer, fordi det var en lille ø ude i Atlanterhavet. Men de her containere var jo på vandet, så de var nemme at få til, og materialerne kunne være i dem, så man kunne pakke det hele ned og få sejlet det over, siger Selma.

De tre gamle skibscontainere blev hver placeret på fire "stolper". Efterfølgende er der skåret huller i og bygget uden på, så de nu næsten ikke kan ses.
De tre gamle skibscontainere blev hver placeret på fire "stolper". Efterfølgende er der skåret huller i og bygget uden på, så de nu næsten ikke kan ses.
Foto: Privatfoto

Det blev aldrig til noget, men ideen hang ved. Og nu mange har efter er den blevet til virkelighed og til Morten og børnenes hjem.

- Der er nogle konstruktionsmæssige gevinster ved at bygge på denne her måde. Containerne skal stå på fire punkter, og så skal der skæres nogle huller til døre og vinduer i princippet. Det er let at bygge oven på og isolere. Og så er det sjovt at prøve. Der er lidt lego i det på en måde, siger Morten, som er tømrer.

Den irske ø Clare Island, som familien boede på for mange år siden. Det var her ideen opstod, og den hang ved, efter familien kom hjem, og Morten og hans kone blev skilt. Nu har øen fået en plads på væggen i containerhuset.

1:34
Morten har bygget huset selv, og der er mange kreative løsninger som skoskab i trappen, en slå-ud-seng og en kæmpe persienne af cedertræ.

Samspil mellem far og datter

Selma går i gymnasiet og drømmer om at blive arkitekt. Derfor var det nærliggende, at hun var med til at sætte stregerne til containerhuset.

- Det var spændende at få lov til at lave noget virkeligt. Men det var også lidt svært, for hvordan skal de her containere stå, så vi kan få det antal værelser, vi har brug for og udnyttet alt det plads, der så er, siger hun.

Når børnene er hos Morten, sover han på sofaen, som hurtigt bliver forvandlet til en seng. Og sådan nogle kreative løsninger er der mange af i det lille hus.
Når børnene er hos Morten, sover han på sofaen, som hurtigt bliver forvandlet til en seng. Og sådan nogle kreative løsninger er der mange af i det lille hus.
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Containerhuset og grunden har i alt kostet Morten ca. 580.000 kroner - plus alle de timer, han har lagt i det, for han har lavet langt det meste selv i tæt samspil med Selma.

- Vi har pingponget meget, og det har været sjovt at være far og datter på den måde.

Du kan se meget mere om containerhuset i tredje afsnit af boligserien Drømmehjem.

Har du en ide til et hjem, vi skal besøge i næste sæson, så skriv til droemmehjem@tvmidtvest.dk

9:16
I tredje afsnit i boligserien Drømmehjem besøger vi en villa i Hvide Sande uden en eneste hvid væg, men masser af beton, og et lille hus i Handbjerg, som er lavet af tre gamle skibscontainere.