Indstiller eftersøgningen: Helikopter fandt ikke den savnede - men vidner har siden set ham i god behold
Midt- og Vestjyllands Politi ledte fredag uden held efter forsvundet mand fra Holstebro. Nu er manden set af vidner - og er i god behold.
Manden er fundet i god behold
Helikopteren har nu indstillet eftersøgningen langs Storåen efter den savnede 35-årige Vlad fra Holstebro.
Manden er fundet i god behold. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på mediet X.
Midt- og Vestjyllands Politi har fredag aften fået hjælp fra en af forsvarets helikoptere i eftersøgningen af den 35-årige mand, der ikke er set, siden han torsdag aften hoppede i Storåen i Holstebro.
- Dagen igennem har uden held vi ledt med vores egne hunde og både fra Beredskabsstyrelsen. Nu håber vi så, at helikopteren kan hjælpe. Den vil være i luften, så længe piloten mener, at det giver mening at fortsætte, siger vagtchef Andreas Andersen.
Politiet fik anmeldelsen om, at den 35-årige var forsvundet torsdag klokken 18.50. Den 35-årige, der ifølge ordensmagten hedder Vlad, var tilsyneladende hoppet i åen ud for Slotsgade for at fange en bold.
Eftersøgningen torsdag aften gav intet resultat, og ordensmagten har heller ikke fået nogen henvendelser, der kunne indikere, at manden er kommet op af vandet ved egen hjælp.
- Hvis han stadig er i vandet, er der desværre nok ikke chancer for at finde ham i live, men hvis han er kravlet op og ligger et sted langs bredden, kan der være en mulighed for, at vi kan nå at hjælpe ham, siger Andreas Andersen.