Regionsrådene nedlægges
Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.
Sundhedsvæsen Danmark
En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening. Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.
Fem sundhedsforvaltninger
Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.
21 sundhedsfællesskaber
Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.
Patientrettighederne styrkes
Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage.
Garanti til førstegangsfødende
Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Færre sygehusbesøg og indlæggelser
Regeringen har lavet en målsætning om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehuset frem mod 2025.
Seks milliarder
Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til det nære sundhedsvæsen frem mod 2025. Til formålet oprettes en såkaldt Nærhedsfond.
Flere praktiserende læger
Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.
Flere akutberedskaber
Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider.
Landsdækkede lægevagt
Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113.
Nye sundhedshuse
Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen.
Digitale løsninger
De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsenet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer.
Opgaver skifter hænder
Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat.
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder.
Flere sygeplejersker
Regeringen vil uddanne 600 flere sygeplejersker fra 2019-2022.
Kilde: TV2.dk og Regeringens sundhedsudspil: "Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"
