Krigsveteran kom i job: - Min PTSD er mere eller mindre kørt ud på et sidespor

52-årige Morgan Volis er krigsveteran og derfor på førtidspension. Men som noget nyt er han begyndt at arbejde tolv timer om ugen hos ishockeyklubben Blue Fox i Herning, hvor han har fået en kontorplads.

Hans første opgave er et projekt kaldet ”Veteranmatch”, hvor han skal stå for at kontakte veteranforeningerne i området, og gøre dem interesseret i et tiltag, hvor kommuner, sportsklubber og Dansk Idrætsforbund gør en indsats for at få dem i arbejde.

- Det, jeg gør nu, det er at finde nogen som mig selv – få nogle veteraner i job i nogle lokale virksomheder. Og i og med at vi i Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune, og de kommuner, der grænser op til, har mere end 5000 veteraner, så burde der være mulighed for, at vi kunne finde bare nogle stykker, siger Morgan Volis.

Morgan løser mange forskellige opgaver i Blue Fox. Blandt andet hjælper han til, hvor der er brug for ham, når holdet spiller på hjemmebane. Da vi møder ham, tager han en tørn i baren, hvor han serverer drikkevarer for tilskuerne.

- Det er sjovt, for efter jeg er startet herude, så er min PTSD mere eller mindre kørt ud på et sidespor. Jeg mærker ikke nær så meget til den, som jeg har gjort – jeg bliver ikke opfarende, og jeg bliver ikke bange, når der er mange mennesker. Jeg har det stadigvæk stramt med, hvis der står nogen bagved mig, og hvis jeg ikke ved, hvor udgangen er. Men det har virkelig givet pote at komme herud, siger han.

- Jeg vil helt derud, hvor jeg er nødt til at svømme

Allerede efter ganske kort tids ansættelse, bærer Morgans indsats i projektet ”Veteranmatch” frugt, og på vegne af landsdelens veteraner modtager han en hyldest for soldaternes indsats for Danmark på banen til en hjemmekamp i Herning.

- Det har givet mig det håb, at jeg kan komme videre med mit liv. Nu er jeg kommet ud over rampen, og jeg håber også på, at jeg kan komme helt ud på det dybe, hvor jeg ikke kan bunde længere – der, hvor jeg er nødt til at begynde at svømme. Så mit største håb er, at jeg en dag kan sige – jeg er kommet ud på den anden side. Men det var aldrig sket, hvis jeg ikke havde fået fat i Jobbanken, siger han.

De skal ikke blot sidde bag nedrullede gardiner

I spidsen for Jobbanken står Birgit Jeppesen. Hun er uddannet økonom og arbejdede i bankverdenen i 25 år, da hun i 2003 besluttede sig for at skifte spor. Siden har hun arbejdet utrætteligt på at føre sin idé med Jobbanken ud i livet.

- Det undrede mig, at vi bare gav folk nogle penge, og så satte dem ud i små lejligheder for nedrullede gardiner, og det kunne jeg simpelthen ikke begribe, siger Birgit Jeppesen.

Hvert år hjælper Jobbanken mellem 300 og 400 førtidspensionister i arbejde. Det sker gennem kurser, som opkvalificerer dem, sociale arrangementer og mulighed for at deltage i motionstilbud sammen med andre førtidspensionister.

De seneste 18 år har Jobbanken hjulpet omkring 5000 førtidspensionister i arbejde på godt 3600 forskellige virksomheder.