I år har julegudstjenesten 30-års jubilæum: - Det er årets generalforsamling
Siden 1992 har den 24. december været en officiel gudstjenestedag. Spørger man en præst og en biskop, er det blandt andet fællesskabet og julens budskab, vi tager i kirke efter.
Hvis du har planer om at tage plads på en af kirkebænkene i dag, men ikke normalt er at finde i kirken en søndag formiddag, så er du ikke den eneste.
Juleaftensdag plejer at være den dag, hvor flest danskere går i kirke. I år er det 30 år siden, at datoen blev en officiel gudstjenestedag.
Men hvorfor er det så, at vi valfarter til kirke inden julemaden skal indtages?
- Det har jeg også tænkt over. Jeg stiller også spørgsmålet i min tale, siger Heidi Røn, der er præst i havsognene Ferring, Fjaltring, Trans og Vandborg.
Hendes første bud på hvorfor, handler om, at det er en tradition for mange.
- Det er årets generalforsamling. Det er hyggeligt, at man møder dem, man ikke har set i løbet af året.
Det bakker biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, op om.
- Det betyder noget, at vi samles i familierne. Mange kommer hjem for at fejre jul, og så kan det betyde noget at møde nogle af de gamle ansigter. Det er et fællesskab, der er helt unikt, siger han.
Men det handler også om noget dybere, tror de begge.
- Det er den højtid, hvor vi er mest aktive og skal nå en masse. Jeg tænker, at det ligger i os, at det er meget passende at blive mindet om, hvad det hele handler om ved at tage i kirken, siger Henrik Stubkjær.
- Vi kommer for at få en ro og dybde, som vi ikke møder andre steder – og fordi vi har brug for det juleaften, siger Heidi Røn.
Julens budskab samler os
December er for mange lig med masser af gøremål, mange arrangementer og lange to-do-lister. For nogle er måneden også lig med bekymringer. I år er der flere end sidste år, der bekymrer sig om økonomien.
Og de hårde tider er blandt andet, hvad Heidi Røn taler om, når hun holder sine gudstjenester i dag.
- December har været mørkere end sædvanligt. Jeg vil tale om den her glæde, som nogle gange kan føles ekstremt lang væk på grund af blandt andet corona, krig og inflation.
- Det er en træls tid på mange måder. Vi mærker det alle sammen.
For hende handler det om at tage borgerne alvorligt, når de kommer i kirken juleaftensdag.
- Vi skal tale med på det liv, de har. Kirkens mål er til enhver tid at indgyde håb og lys i en ellers mørk tid.
Og så fortæller hun, at det faktisk taler ind i juleevangeliet, som også handler om, hvor mørkt, koldt og forfærdeligt det hele kan være.
- Men her fødes glæden og håbet også, er budskabet.
For Henrik Stubkjær er det også, hvad det hele handler om.
- Det er koldt og mørkt, men julens budskab samler os. Vi har brug for at høre om håbet og lyset, siger han.
Stor spænding om antal kirkegængere
Selv om der i mange år har været pakket i kirkerne i hele landet, så har de sidste to års julegudstjenester været anderledes på grund af spritdispensere og afstandskrav.
I år er kirken dog åben uden corona som den store ubudne gæst.
- Det er et ret spændende år. Det er min frygt, at folk de sidste to år har fundet ud af, at de godt kan holde jul uden at gå i kirke, siger Heidi Røn.
Inden corona oplevede hun fulde kirker, men de sidste to år har det været mere sparsomt med folk på kirkebænkene.
- Det kan kun blive bedre end de to forgangne år. Jeg håber, at folk kan se, at der stadig er en grund til at gå i kirke juleaften.
For Henrik Stubkjær er det også med stor spænding, at han følger antallet af kirkegængere i år. Sidste år var kun én af fire julegudstjenester fyldt i Viborg Domkirke.
- Corona sidder stadig i mange af os. Folk er forsigtigt begyndt at vende tilbage til det gamle, men vi skal genlære det med at gå i kirke, lyder det fra biskoppen.
- Jeg er meget spændt på, hvordan det bliver.