Lars Krarup: - Jeg er meget, meget taknemmelig

Venstre i Herning beholder sit absolutte flertal med 55,6 procent af stemmerne i kommunen.

1:56

Det er en glad borgmester, der beholder sit absolutte flertal i Herning Kommune.

Lars Krarup og Venstre har i alt fået 55,6 procent af stemmerne, hvilket betyder, at de beholder deres i alt 19 mandater.

- Jeg er meget, meget taknemmelig overfor alle de mennesker, som har valgt at sætte sit kryds ved mig, fortæller Lars Krarup.

Godt samarbejdsklima

Borgmesteren, der altså ikke skal ud og lede efter et nyt arbejde de næste fire år, peger selv på det samlede byråd som en årsag til succesen.

- Jeg tænker, at det samarbejdsklima, som vi bruger meget tid på at skabe i Herning, er det, som folk gerne vil have, siger han.

Generelt ser det hele ud, som det plejer i Herning. Den eneste forskel er, at Dansk Folkeparti går to mandater tilbage og Radikale Venstre et. Samtidigt vinder Socialdemokratiet, Kristendemokraterne og Konservative Folkeparti mandater.

Lars Krarup spår ikke, at politikken i Herning ændrer sig fremover.

- Nu har vi ligesom fået vælgernes dom, og det er jo et fornyet mandat med uændret kraft, så vi holder snuden i sporet og fortsætter den gode udvikling, som Herning på mange måder er inde i.

23. sep kl. 15:51

Herning Valg på bloggen!

Mit navn er Jørgen Ahler. Jeg vil være jeres øjne og ører fra Herning Kommune i aften på tv og her på bloggen. Sammen med mine kolleger, Morten Thomsen og Alexandra Lysgaard, skal vi forsøge at fodre jer med informationer om den store valgaften i Herning. God fornøjelse.

 

 
 
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST
23. sep kl. 15:51

Hvad er der på spil i Herning?

Reporter Jørgen Ahler ridser valgets vigtigste kampe op i Herning. 

1:15
Jørgen Ahler følger valget tæt i Herning Kommune.
23. sep kl. 15:51

Valgprocent Højere end sidst i Herning

Folk stemmer på livet løs i Herning. Stemmeprocenten var klokken 18 på 60.4 i modsætning til for fire år siden hvor den var på 59.5.

 

Valg herning
23. sep kl. 15:51

Herning Kongrescenter Landets næststørste valgsted

21.759 Så mange skal afgive deres stemme i Herning Kongrescenter. Det gør det til landets næststørste valgsted. Hele dagen har der været proppet. Lige nu er slutspurten begyndt at sætte ind.

 

 
 
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST
23. sep kl. 15:51

Det er vælgerne mest spændte på i Herning

To vælgere er spændte på hver deres ting ved valget i Herning.

0:30
Preben Høy og Julie Holmgaard fra Herning har netop stemt i Herning Kongrescenter.
23. sep kl. 15:51

Krarup er stadig populær Her er en vælgers bud på hvorfor

Hvorfor er Venstres borgmester Lars Krarup så populær? Og hvad skal han gøre de næste fire år, hvis han bliver genvalgt? Det giver en vælger et bud på i videoen.

0:58
Jesper Graakjær fra Herning har netop sat sit kryds ved Lars Krarup, Venstres spidskandidat i Herning og Herning Kommunes nuværende borgmester.
23. sep kl. 15:51

Valgstederne lukker Derfor er det specielt at ringe med klokken

Valgstederne er nu lukket. Hør hvorfor Lars Krarup, Venstre, synes, det er specielt at ringe med klokken.

1:33
Lars Krarup, Venstre, synes det er specielt at ringe med klokken.

 

23. sep kl. 15:51

Stemmeoptælling Så skal der tælles

Sedler i tusindvis bliver smidt på de hvide duge. Nu skal der tælles!

 

ebf98f2c-45a8-401b-ab62-677ac4edf5ce.jpg
23. sep kl. 15:51

Sådan så det ud, da Krarup lukkede valget

Lars Krarup, Venstre, ringede med klokken i Herning Kongrescenter. Se i videoen, hvordan det så ud. 

Nu venter optællingen af stemmer.

0:52
Hernings borgmester ringer med klokken.
23. sep kl. 15:51

Alternativets spidskandidat Har ingen ide om, hvordan det går

Alternativets spidskandidat i Herning, Simon Niels-Jørgen Simonsen, fortæller om, hvordan det har været at føre valgkamp som et nyt, lille parti.

1:33
Alternativet stiller for første gang nogensinde op til et kommunalvalg. Spidskandidaten i Herning fortæller om, hvordan det har været.