Kort nyt

23. aug 2024 kl. 08:59

Amira Smajic er ikke dukket op i retten

Om få minutter begynder andet og formodentlig sidste retsmøde ved Retten i Herning, hvor hovedpersonen fra den meget omtalte TV2-dokumentarserie "Den sorte svane", Amira Smajic, sammen med en frisørsalon-indehaver fra Ikast står tiltalt for dokumentfalsk og for at have løjet for en retsassessor.

Sagen omhandler en falsk ansættelseskontrakt, som ifølge anklageskriftet skulle være vedlagt en konkursbegæring. 

Retssagen skal begynde lidt over klokken 09 fredag, men Amira Smajic er endnu ikke dukket op. Hun har oplyst til sin forsvarsadvokat, at hun er syg, men indtil videre uden en lægeerklæring.

Dommeren meldte, efter en kort pause, at Amira Smajics fravær ikke er lovligt, blandt andet fordi flere parter allerede i går var bekendt med Amira Smajics sygdom, og at der ved retsmødets start endnu ikke er modtaget dokumentation i form af en lægeerklæring.

Amira Smajic dukkede ikke op til første retsmøde i sagen, som var i april i år.

Begge tiltalte nægter sig skyldige.

Kl. 09.25

Tidlig julegave: Prisen på el sænkes

I dag træder store besparelser på elregningen i kraft.

Elnetselskabet N1 sænker tarifferne i julemåneden med 59 procent. Det svarer til en besparelse på 130 kroner for en gennemsnitsfamilie.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

De lavere priser får en betydning for 800.000 jyske husstande. 

Kl. 08.32

Vilde tal: Næsten alle unge fritidsjobbere er udsat for brud på reglerne

Rekordmange unge oplever brud på regler og rettigheder i deres fritidsjob, viser en ny rapport fra Jobpatruljen.

Det skriver HK Danmark i en pressemeddelelse.

Det kan dreje sig om alt lige fra manglende pauser, ingen løn under sygdom, for tunge løft og utryghed på jobbet.

Hele 96 procent af de unge fritidsjobbere mellem 13-17 år havde oplevet mindst ét brud på reglerne i deres ansættelsesforhold, lyder konklusionen. Det er den højeste forekomst af fejl, Jobpatruljen har registreret, skriver HK Danmark.

-Det bekymrer mig meget, at vi ser så markant en stigning i brud på de unges ansættelsesforhold. Vi er som samfund forpligtet til at passe godt på de unge, siger Mette Høgh, formand for fagforeningen HK Handel.

Kl. 08.01

18-årig spyttede betjent i hovedet: Det skulle han ikke have gjort

En 18-årig mand har tilbragt natten i detentionen, efter han spyttede en politimand i hovedet i Herning.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby.

- Patruljen kom kørende og bemærkede dørmænd ved Rustikbar i Herning, der tumlede med en mand. De assisterede, hvorefter han spyttede politimanden i hovedet, fortæller Viggo Rækby.

Den 18-årige havde forinden spyttet dørmændene i hovedet, hvorfor der var tumult.

Manden er sigtet for vold mod tjenestemand, ligesom der også er lavet en sag på spyttet på dørmanden. Han forbliver i detentionen for at sove rusen ud, hvorefter han vil blive afhørt og løsladt, oplyser vagtchefen. 

Vagtchefen fortæller, natten ellers har forløbet roligt i det midt- og vestjyske.

Kl. 07.40

Kæmpe lottogevinst: Millioner på vej til landsdelen

En virkelig heldig lottospiller vandt i aftes en førstepræmie på hele 10 millioner kroner på en kupon, der er købt her i landsdelen.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Én heldig spiller løb med førstepræmien efter at have ramt de syv rigtige vindertal. Vinderen af førstepræmien og de 10 millioner kroner har købt sin kupon i Letkøb Købmand Nielsen Vorning i Tjele, som ligger i Viborg kommune. 

Så hvis du har været der forbi og købe en kupon, opfordrer Danske Spil dig til at tjekke din kupon en ekstra gang. Den er 10 millioner kroner værd.

Kl. 06.52

Ledigheden falder i landsdelen

Ledigheden i Vestjylland er faldet siden oktober sidste år.

Helt konkret er ledigheden faldet med fire procent i landsdelen.

Det viser nye tal fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Lemvig og Herning Kommune er de kommuner, hvor ledigheden er faldet mest. Her er ledigheden faldet med 14,9 procent i Lemvig Kommune og 7,4 procent i Herning Kommune.

Tre kommuner har uændret eller stigende ledighed. Her er der tale om Skive, Holstebro og Ikast-Brande.

Kl. 06.44

Håndboldkvinderne skal prøve nye ting af

Sejren må ikke komme i fare mod Schweiz eller Færøerne, og det skal Danmark udnytte til at afprøve ting.

Schweiz og Færøerne, Danmarks to sidste modstandere i det indledende gruppespil ved EM i kvindehåndbold, er relativt nye på den internationale scene. Og niveaumæssigt mindst et niveau under Danmark.

Det åbner for, at det danske hold med flere nye folk kan afprøve og finpudse nogle af de ting, som senere i turneringen skal sidde lige i skabet, hvis man vil lege med i kampen om medaljer.

- Vi skal ind og udvikle vores spil som hold. Nu har vi fået én slutrundekamp, og det var jo en fin åbningskamp, men der er mange flere kvaliteter, som vi skal ind og have åbnet op for, siger stregspiller Rikke Iversen.

Kl. 05.35

Thomas fik hjælp, da det var mest nødvendigt

For 15 år siden var Thomas Søgaard langsomt ved at dø. Hjælpen kom fra uventet kant.

I alle de år, har han gået rundt med lidt dårlig samvittighed - for har han nu fået sagt ordentlig tak.

Derfor har han kontaktet Anders Bro fra programmet "Få det Sunget". Sammen lægger de planer for en kæmpe overraskelse.  

30. nov 2024 kl. 22:59

December begynder tørt og pænt

Der er ikke julevejr i sigte på decembers første dag - i hvert fald ikke, hvis man definerer julevejr som snevejr.

Søndagen byder i stedet på tørt og skyet vejr, og ud på eftermiddagen kommer solen også frem, oplyser DMI i regionaludsigten.

Temperaturer mellem fem og otte grader, og vinden bliver let til frisk fra syd. Ved kysterne dog mere blæsende.

30. nov 2024 kl. 22:51

Fornemt genbrugsjubilæum

81-årige Inga Hansen kan fejre et usædvanligt jubilæum. I fire årtier har hun været med til at sælge brugte ting for at kunne hjælpe andre.

- Jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe. Det har beriget mit liv. Man kan sige, at det er gået i blodet på mig, siger en glad Inga Hansen.

Hun begyndte i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik på Nygade i Silkeborg i 1984.

30. nov 2024 kl. 22:20

Protest fortsætter søndag

I mandagens Superligakamp mod FC Midtjylland var de fleste af Silkeborg-tilhængerne mødt op i sort tøj som protest mod klubbens snarlige salg. Det er en stil, de har tænkt sig at fortsætte, når Silkeborg møder AGF på søndag.

- Vi opfordrer folk til at komme i sort, men farven vægter naturligvis ikke højere end budskabet, skriver Fanenheden Silkeborg på Facebook.

30. nov 2024 kl. 22:05

På trods af indbrud har diamantbrudepar fejret milepæl

Lørdag er en festdag for Louise og Henning Jensen i Mejdal, der fejrer diamantbryllup.

Mens dagen glimter i skæret af godt selskab, så var torsdag anderledes. Her var der i stedet ubudne gæster på besøg i parrets hjem, men det skal ikke overskygge festlighederne.

- Det er kun døde ting, de er rendt med, så det tænker vi ikke på, fortæller diamantgommen.

30. nov 2024 kl. 21:41

Sådan er chancen for hvid jul

Kalenderen siger snart december, og drømmene om en hvid jul rykker ind i danskernes nattesøvn.

En landsdækkende hvid jul kræver, at der om eftermiddagen på juleaftensdag ligger mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af Danmark. Men snevejr i løbet af julemåneden kan også få julehumøret i top.

I den anledning tager vi et kig på decembers prognoser for, hvad der kan vente vejrmæssigt frem mod jul.

30. nov 2024 kl. 21:06

Før sidste runde: - Vi er solide

Viborg FF skal søndag runde Superliga-året af med en hjemmekamp mod Randers FC.

Hjemmeholdets norske profil, Ivan Näsberg, er fortrøstningsfuld.

Jeg synes, at vi ser solide ud, og det drejer sig ikke kun om os i defensiven, men om hele holdet. Helt fremme hos angriberne og ned til målmanden er der dedikation i at bidrage til holdet, så jeg synes, at vi ser ud til at være på en god vej. Vi skal fortsætte med at vise stabilitet, så tror jeg på, at vi kan vinde på søndag og slutte året godt af, siger Ivan Näsberg til Viborg FF's hjemmeside.

30. nov 2024 kl. 21:03

Nu er omdiskuteret bog på gaden

Den kontroversielle og omdiskuterede bog Johnny Madsen - Uden Filter er nu på gaden.

En bog der ifølge Johnny Madsen søn er udgivet i strid med musikerens eget ønske. TV MIDTVEST tog lørdag på gaden i Thyborøn for at spørge, om de lokale stadig har tænkt sig at købe bogen.

30. nov 2024 kl. 20:37

God ferie er på spil for mestrene

Det er top mod bund i Superligaen, når de danske mestre fra FC Midtjylland søndag spiller på udebane mod Vejle Boldklub.

Mens FCM er på en delt førsteplads i toppen, er vejlenserne på sidstepladsen.

For FC Midtjylland handler årets sidste ligakamp om et komme godt på juleferie, understreger cheftræner Thomas Thomasberg.

- Efter kampen går vi på vinterpause i ligaregi, og der går lidt over to måneder, før vi kan sætte point på tavlen igen. Vi skal sørge for at bygge på fra seneste Superliga-kamp mod Silkeborg, så vi kan gå på ferie i ligaen med det bedst mulige udgangspunkt, inden vi starter op efter årsskiftet, siger han til fcm.dk.

30. nov 2024 kl. 19:43

Gertrud Sand giver eksklusivt interview

Selvom munden sjældent står stille på den berømte kartoffelavlerwoman, så var det lige præcis det, der skete, da snakken faldt på, om også kartoffelavlerparret var fulgt med tiden.

30. nov 2024 kl. 19:06

Hjemmet var gennemrodet

Det var et ubehageligt syn, Bente Lind Pedersen og Knud Erik Pedersen kom hjem til.

Parret fra Stoholm havde ikke været hjemme siden torsdag eftermiddag. Da de satte nøglen i låsen fredag aften, kunne de straks se, at den var gal.

- Alle vores ting var rodet igennem, fortæller Knud Erik Pedersen.

Og ikke nok med det - de ubudne gæster var også løbet med lidt af hvert. Blandt andet en bærbar computer og et kamera.

- Det er et kært gammelt kamera, som Bente har givet mig i fødselsdagsgave engang, fortæller Knud Erik Pedersen, som tilføjer, at computeren var stort set splinterny.

30. nov 2024 kl. 18:19

Nisser på spil på borgen

Der er rigeligt at købe på borgen i Spøttrup lørdag. Der er julemarked, og det betyder, at der i weekendens anledning er flyttet nisser ind.

Der er både små og store nisser. Nogle lunter rundt med karameller og klementiner. Andre lister med pind og mistelten.

30. nov 2024 kl. 16:54

Håndboldstjerne er slidt af hårdt program

Bare fem dage efter den danske triumf ved OL var Mathias Gidsel tilbage på træningsbanen i Füchse Berlin, og derfra er sæsonen gået slag i slag.

Mange pauser er det ikke blevet til for verdens bedste håndboldspiller det seneste halvandet års tid, hvor OL blev til Bundesliga, som blev til Champions League.

Til januar venter endnu en slutrunde, når VM skydes i gang, og det får Gidsel til at råbe op, for belastningen er alt for stor.

- Presset er utroligt. Efter min mening er det ikke sådan, det skal være. Men sådan er det.

30. nov 2024 kl. 16:39

Favoritter dukket af oprykkere

Oprykkerne fra Grindsted GIF leverede lørdag overraskelsen, da holdet i egen hule besejrede Bjerringbro/Silkeborg Håndbold (BSH) med 35-29.

Sejren er den første til Grindsted i denne sæson i mændenes håndboldliga. I seneste runde skaffede de undertippede oprykkere det første point i sæsonen, da holdet spillede 28-28 på udebane mod KIF Kolding.

I en anden ligakamp lørdag vandt TTH Holstebro 38-30 på udebane over TMS Ringsted.