Ny trold i Møborg: - Mine børn er så stolte af mig

Der er brugt 600.000 kroner, som alle er hentet ind fra fonde eller trukket fra de lokales egne lommer.

0:25
Se projekt "kæmpetrold" blive til i videoen her.
Foto: Foto: Josephine Hartvig / Grafik: Lærke Nord, TV MIDTVEST

I en sandhule i Møborg bliver der banket søm i træ på fulde drøn. Over 40 frivillige har samarbejdet om lokalsamfundets nye attraktion, der i morgen bliver indviet midt i grønne omgivelser. I sol, blæst, regn, og hvad himlen ellers tilbyder dem, har de knoklet for at få Thomas Dambos næste trold på benene. 

Mathias Buhl, der er frivillig, kalder projektet hele byens.

- Jeg er så stolt over, at vi alle har hjulpet til og er samlet om det her. Vi har hentet skruer og søm fra den lokale erhvervsskole, som mine egne børn blandt andre har været med til at sortere. 

Mathias Buhl er frivillig på projektet i Møborg.
Mathias Buhl er frivillig på projektet i Møborg.
Foto: Josephine Hartvig, TV MIDTVEST

Med sine 600 indbyggere har hele byen valgt at være en del af projektet. Og alle pengene er også brugt.

- Vi har frivillige, der laver mad til de hårdtarbejdende. De kommer med både frokost og kaffe i store mængder, siger koordinator på troldeprojektet, Christina Serup Hove.

Thomas Dambo er kunstneren bag de berømte trolde.
Thomas Dambo er kunstneren bag de berømte trolde.
Foto: Josephine Hartvig, TV MIDTVEST

Og der er mere i frivilligheden for Mathias Buhl, der har stor opbakning på hjemmefronten. Troldene har især vækket stor glæde hos familien, der også kan have sine udfordringer til tider.

- Min handicappede datter har næsten ikke kunne sove af spænding. Hun har været med herude både fredag og lørdag. Og så spurgte hun også, om hun måtte komme med søndag, men der sagde jeg dog nej, fortæller Mathias Buhl, der er lidt rørt. 

Han forsætter:

- De er så stolte af mig som far, når jeg er med på projektet. Det er så fedt, at vi har fået en trold til Møborg

Trolden har en helt særlig plads i hjertet hos Mathias Buhl og hans familie. Men også lokalsamfundet kan finde glæde i, at trolden har fået plads lige netop hos dem.

- Vi forventer helt sikkert, at flere vil besøge os og trolden. Vi i Møborg skal ikke bare forsvinde i landkortet, og vi må sige, vi gør os bemærket med denne her trold

Trolden i Møborg bliver indviet fredag og torsdag aften var der fest for de frivillige. Kom med til den her: 

5:19
Bag trolde-projektet i Møborg står et lille lokalsamfund, som er lykkedes med at skrabe de 600.000 kroner sammen, som det koster at få en trold til området.