Kort nyt

12. jul 2024 kl. 06:05

DMI varsler kraftig regn: Forvent mellem 50-80 millimeter

Det er frem med paraply og regntøj fredag og lørdag.

DMI varsler nemlig for kraftig regn, skybrud og lokale oversvømmelser i hele landsdelen.

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

I Midt- og Vestjylland forventes der at falde mellem 50-80 millimeter regn.

- Foruden kraftig regn er der i hele landet mulighed for, at der lokalt vil kunne forekomme skybrud med mere end 15 millimeter regn på blot 30 minutter, står der på hjemmesiden.

Ifølge DMI vil de store mængder regn muligvis give lokale oversvømmelser.

dmi varsler
Foto: GRAFIK / DMI
Kl. 15.01

Godt nyt om dansk OL-profil

20240730-222820-6-8256x5504ma
Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

Sarah Iversen fra Ikast Håndbold ser ud til at blive klar til lørdagens kamp, efter at hun slog hovedet hårdt mod gulvet i kampen torsdag aften

Sarah Iversen fik tyret en bold direkte i hovedet undervejs i kampen torsdag aften, hvor Danmark vandt over Tyskland ved OL i Paris.

Siden har stregspilleren fra Ikast Håndbold været under observation, men dagen derpå går det meget bedre, fortæller landstræner Jesper Jensen til europamester.dk.

- Her til morgen er det okay. Så de er begge i kamp i morgen, siger landstræneren med henvisning til Danmarks sidste gruppekamp, som er mod Sydkorea lørdag aften.

- Hun har det fint. Så langt så godt. Ingen bekymringer, fortsætter Jesper Jensen.

Kl. 14.38

Så var den gal igen: Ny brand antændt af ukrudtsbrænder

For anden gang på samme dag måtte Midtjysk Brand & Redning rykke ud til en brand, som en ukrudtsbrænder havde antændt.

Meldingen kom klokken 16, hvor brandvæsenet blev sendt til Salten syd for Silkeborg.

- En borger brændte ukrudt af rundt om sit hus, og så gik der ild i noget beklædning ved en dør, fortæller indsatsleder Anders Simonsen.

Beboeren fik dog selv hurtigt kastet noget vand på.

- Derfor var vores opgave at kontrollere, at alt var helt slukket, siger indsatslederen.

Kl. 13.29

Kvinde sendt med politieskorte til hospitalet

Fredag eftermiddag klokken 14.10 skete der en ulykke på Kystvejen i det nordvestlige Thy, som betyder, at to ambulancer er blevet sendt afsted mod Aalborg Universitetshospital.

Midt- og Vestjyllands Politi beder bilister på strækningen være opmærksom på den ene ambulance, der er sendt afsted med udrykning, da de kører hurtigt. Halvvejs på strækningen vil den få eskorte af en politibil, skriver politiet på det sociale medie X.

Ulykken skete, da en bil kørte op bag i en anden, så den ene blev skubbet ned ad en skrænt, og to personer blev fastklemt. 

- Vi klippede døren af og skubbede kalechen ned, så vi kunne få dem ud. De er nu kørt med udrykning til Aalborg, siger indsatsleder Jesper Madsen fra Nordjyllands Beredskab.

Kl. 13.02

Peter frygter, at plante slår hans køer ihjel

Kvægejer Peter Paaske kæmper for at fjerne planten engbrandbægeren, som er giftig for hans dyr. 

Og han forstår ikke, hvorfor kommunen ikke gør det.

Kl. 11.36

Badminton-duo taber OL-semifinale

Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup kommer ikke i OL-finalen i herredouble i badminton. 

Det står klart efter duoen tabte semifinalen mod Chi-Lin Wang og Yang Lee fra Taiwan med 21-19 17-21 10-21.

Kim Astrup fra Videbæk har dog stadig mulighed for at vinde en medalje til OL i Paris. 

Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup skal nemlig allerede søndag klokken 15 spille bronzekamp mod Wooi Yik Soh og Aaron Chia fra Malaysia.

Kl. 11.19

Ramsing Cup har lånt privat have

Ramsing Cup er tilbage for 43. gange. 

Fra i dag, fredag, spiller fodboldglade drenge og piger i rækkerne fra U8-U17 til cuppen, der bliver afholdt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ifølge turneringsansvarlig Brian Vang deltager 3000-3500 børn og unge, og sammen med deres familier og trænere ender byen med at få besøg af omkring 6000 mennesker.

- Vi er så store, som vi kan blive. Vi har ikke plads til flere, siger Brian Vang.

For at afvikle alle kampene har cuppen i år været nødt til at finde ekstra græs.

- Vi har lånt en have ved en privat mand for at få plads til banerne, siger den turneringsansvarlige.

Stævnet slutter med præmieoverrækkelse på søndag.

Kl. 10.48

Ukrudtsbrænder antændte skur

Fredag omkring middagstid måtte Midtjysk Brand & Redning rykke ud til en brand på Skærbækvej mellem Resenbro og Silkeborg.

Her havde en ukrudtsbrænder sat ild i et skur. 

- Der havde vist været en gartner forbi en times tid før, som har brændt noget ukrudt, og det har så sat ild i ydersiden af skuret, siger indsatsleder Anders Simonsen. 

Skuret var beklædt med træ, og det lykkedes at slukke branden, før flammerne rigtigt fik fat. 

- Det er ydersiden, der brænder, da vi kommer frem, og heldigvis når vi at stoppe det, før det får hul ind i huset, siger indsatslederen, som tilføjer, at brandslukningsarbejdet er afsluttet.

Kl. 09.44

Fuld bag rattet: Midt- og vestjyderne slår kedelig rekord

Midt- og Vestjylland er den del af landet, hvor politiet sigter flest for spirituskørsel. I 2023 endte det med 830 sigtelser.

- Vi har rigtigt, rigtigt mange, som er afhængige af et motorkøretøj for hver dag at kunne komme fra A til B. Og vi må bare sige, at midt- og vestjyderne tager alt for mange chancer med at køre bil eller knallert, når de har drukket, og det er vi kede af, siger politikommissær Jørgen Christensen, der er leder af færdselsafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Kl. 08.42

Massive togaflysninger

GoCollective melder fredag om mange togaflysninger i det midt- og vestjyske. 

Der er i alt kommet 10 aflysninger indtil videre fredag. 

Det drejer sig om afgange mellem Ulstrup og Struer - og Struer og Thisted. 

Du kan få det fulde overblik her.

Kl. 08.18

Scorer job i topklub

René Petersen fra Ikast er blevet ansat som "Mindset Performance Coach" i den hollandske topklub Feyenoord.

Det skriver han selv på Linkedin. 

Han kommer fra et job hos Jack & Jones, men har tidligere arbejdet som mentaltræner i blandt andet FC Midtjylland. 

I Feyenoord kommer han til at arbejde under den tidligere FC Midtjylland træner Brian Priske.

Kl. 07.44

Indbrud på stribe - nu kommer politi med advarsel

Den seneste tid er der sket en stigning i indbrud i området omkring Viborg. 

Det fortæller Jesper Overby, der er politiassistent for lokalpolitiet i Viborg. 

Ifølge politiassistenten er det især i Stoholm, at indbruddene sker. 

- Vi er opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng mellem indbruddene og efterforsker med øje for det, siger Jesper Overby. 

Natten til fredag er der igen sket flere indbrud i Stoholm. Her er blandt andet en bil, to golfvogne, GPS-udstyr og værktøj blevet stjålet. 

Derfor kommer politiet nu med en opfordring. 

- Man skal være opmærksom på at aflåse sine biler, også hvis de står derhjemme. Hvis man ruller vinduerne ned, skal man være opmærksom på, at det giver mulighed for, at der kan være indgang for tyvene, siger Jesper Overby. 


Kl. 07.32

Trafikkaos: - Folk respekterer ikke reglerne

Vildbjerg Cup er blevet skudt i gang med over 9.000 deltagere - og det har skabt trafikkaos. 

Det fortæller Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning. 

- Det er lavet nogle ensretninger og afspærringer i forbindelse med Vildbjerg Cup, men det har folk svært ved at respektere, siger han. 

Erik Kristensen fortæller, at politiet måtte tage ud til fodboldturneringen torsdag for at holde øje, og de har planer om at gøre det samme fredag. 

- Folk overskrider jo ikke reglerne, når der er en politibil, siger han. 

Kl. 06.52

Flere sigtelser til Bork Festival

Bork Festival byder i disse dage op til fest, musik og dans - og det er med stor opmærksomhed fra det lokale politi. 

Torsdag var der syv betjente til stede på festivalen og det førte til flere sigtelser. 

En mindreårig er sigtet for at have købt alkohol, mens en bartender er sigtet for at have skænket op til en 15-årig. 

Derudover er en 17-årig dreng sigtet for at have urineret på pladsen, mens tre personer er sigtet for at have røget eller været i besiddelse af euforiserende stoffer. 

Det fortæller lokalpolitiet i Ringkøbing, der tilføjer, at det ikke er mere end forventet. 

Bork Festival slutter 3. august. 

Kl. 06.37

Signe fik stjerneoplevelse ved OL

Signe Van Ingen Bro fra Harboøre er i disse dage frivillig hjælper ved OL i Paris. Her fik hun sig lidt af en oplevelse, da hun tilfældigt og helt bogstaveligt stødte ind i en af legenes største stjerner.

Kl. 06.32

To narkobillister fanget på få minutter

To narkobillister blev med tre minutters mellemrum stoppet torsdag aften i Holstebro og Struer. 

Det oplyser Maria Storgaard, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Holstrebro. 

Mændene er henholdsvis 25 og 35 år og sigtes begge for at have kørt med euforiserende stoffer i blodet. 

Den 25-årige mand sigtes desuden for at være i besiddelse af 20 tramadol piller. 

Kl. 06.15

Profil i uvished efter skade

Der gik et sug igennem hallen, da Sarah Iversen fra Ikast Håndbold faldt i gulvet under håndboldkvindernes sejr over Tyskland torsdag aften.

Det stor hurtigt klart, at den danske stregspiller var i store smerter, og hun så heller aldrig banen igen.

Faktisk var hun stort set ikke til stede inde i hallen resten af aftenen, og det var heller ikke muligt at få en kommentar fra hende i mixed zone efterfølgende. TV 2 Sport har dog været i kontakt med landsholdets fysioterapeut, Mikkel Hjuler.

Kl. 04.00

Lilli kørte spirituskørsel dagligt

- Det var mere normalt for mig at køre beruset end ædru.

Sådan fortæller Lilli Vester Aagaard fra Vemb tæt på Holstebro, der i 10 år kørte spritkørsel på daglig basis, før hun i 2005 blev stoppet af politiet i sin Ford Mondeo.

- Jeg kørte meget med mine børn, da de var små. Så jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket med dem eller andre mennesker. Det kunne lige så godt have været mig, der bragede ind i en og havde slået en ihjel, fortæller hun.

1. aug 2024 kl. 22:00

Morten Jensen fejrer 25 år med VFF

Direktør Morten Jensen kan torsdag fejre 25 års jubilæum som direktør i Viborg FF. Den lune nordjyde har sin helt egen forklaring på, hvorfor forholdet til hjerteklubben har holdt så længe i en verden, hvor den slags langvarighed er et særsyn.

1. aug 2024 kl. 21:29

Silkeborg IF ude af Europa League

Pokalvinderen Silkeborg IF må prøve lykken i Conference League i de kommende uger.

Det står klart, efter at midtjyderne i Europa League-kvalifikationen torsdag slog Molde 3-2 på hjemmebane i en dramatisk dyst, men tabte det samlede slag 4-5.

Tonni Adamsen scorede Silkeborgs første to mål, og i løbet af et par vilde minutter i anden halvleg fik Ramazan Orazov først annulleret en scoring til 3-1, inden han fik direkte rødt kort.

Younes Bakiz skabte med et sent mål spænding i slutminutterne, men det endte med en nytteløs sejr.

I Conference Leagues tredje kvalifikationsrunde skal Silkeborg med al sandsynlig op mod belgiske Gent, der mangler at gøre arbejdet helt færdig mod Vikingur fra Færøerne.

1. aug 2024 kl. 20:58

EU udvider liste over forbudte invasive arter

Fra fredag 2. august træder et EU-forbud i kraft, der udvider listen over invasive arter.

Forbuddet betyder, at det fremover ikke er tilladt at sælge, bytte, dyrke, avle eller transportere tre forskellige arter i EU.

En af de nye forbudte arter er blevet solgt på plantecentre i Danmark.