Peter kæmper mod plante: - Hvis jeg laver det til hø, slår jeg dyrene ihjel

Den gule plante spreder sig i det nordjyske sommerlandskab og lægger sig som et tæppe over marker og langs veje.

Engbrandbæger har de seneste år haft særdeles gode vækstbetingelser og er god for biodiversiteten. Men den er giftig for husdyr som kvæg og heste, hvis de spiser dem.

Derfor kæmper Peter Paaske fra Thy ihærdigt for at fjerne dem.

- Der er forfærdeligt mange af dem. Det har taget en uge, hvor jeg har gået flere timer hver dag langs markerne, siger han.

Kvægejeren har 50 Angus-kvæg, der græsser på en mark i Snedsted, og han føler sig nødsaget til at fjerne den udbredte plante. 

- Hvis jeg slår markerne og laver det til hø til dyrene, så slår jeg dem ihjel, siger Peter Paaske.

Han har tidligere mistet en ko, som han mistænker for at have spist den giftige plante, og derfor er han særligt opmærksom på at luge ud.

Vil have kommune til at bekæmpe plante

Peter Paaske fortæller, at han har bekæmpet brandbægeren i flere år. Og han frygter, at det kun bliver værre.

Han mener derfor, det bør prioriteres af Thisted Kommune at gøre en indsats for at fjerne planten.

- Den (brandbægeren red.) er et endnu større problem end bjørnekloen lige pt. Den burde ligestilles med bjørnekloen, hvor de skal tage sig af det.

Men ifølge Anja Sørensen, biolog i Thisted Kommune, så kan engbrandbægeren ikke bekæmpes på lige fod med eksempelvis bjørnekloen.

- I Thisted Kommune betragter vi engbrandbægeren som en naturlig, hjemmehørende art, som hører til i den danske natur, lyder det fra Anja Sørensen.

- Det er en vigtig insektplante. Der er kun lovgivning om, at vi skal fjerne bjørnekloen, som også er giftig for mennesker.

Hos Danmarks Naturfredningsforening opfordrer man også til, at man lader planten råde selv og ikke river den op. Brandbægeren er nemlig levested for mange forskellige insektarter, blandt andet sommerfuglearten blodplet. 

Skaber vild debat

Også på en lokal Facebook-gruppe bliver den giftige plante ivrigt drøftet, efter Peter Paaske lagde et billede op, hvor han har fjernet store mængder af planten og smidt dem om bag i bilen. 

I kommentarsporet beretter flere om, at de også selv har forsøgt at bekæmpe engbrandbægeren.

En Facebook-bruger fortæller blandt andet, at han selv har fjernet brandbægeren på et område, der er større end 2000 kvadratmeter.

Andre skriver, at de ikke synes, man bør flå de langstilkede, gule planter op ad jorden, da de gavner biodiversiteten.

Kommune har ingen planer om at skride ind

Men forklaringen om, at den udbredte plante er god for biodiversiteten, har Peter Paaske ikke meget tilovers for.

- Det er rigtigt, at der er insekter, der bruger den, men der er jo rigeligt af dem. Når de står, som de gør langs vejene, hvor de smitter til markerne, så synes jeg, det er et kæmpestort problem, lyder det fra kvægejeren.

Hvorfor er det ikke nok bare at fjerne dem fra din egen grund?

- Så bliver jeg jo aldrig færdig. Den plante sætter en masse frø, som flyver direkte ind på min mark. Det nytter ingenting, hvad jeg gør på min grund. De breder sig endnu mere, hvis der ikke bliver gjort noget, siger Peter Paaske.

- Jeg er nødt til at passe på mine dyr. Mine varmblodede husdyr er trods alt levende væsener. Jeg ved ikke med en sommerfugl.

Thisted Kommune er ikke bekendt med, at der er specifikke områder, der er særligt plaget af engbrandbægeren, og der er foreløbigt ingen planer om at yde særlige tiltag.