Kort nyt
Gidsel kan snuppe vild rekord
I aften spiller Danmark VM-finale mod Kroatien, og her kan Mathias Gidsel, som begyndte håndboldkarrieren i Skjern Håndbold, skrive historie.
Hvis han scorer syv mål i åbent spil i VM-finalen mod Kroatien, bliver han den mest scorende spiller uden straffekastscoringer i VM-historien. Det skriver TV 2.
Inden finalen har Gidsel scoret 64 mål i åbent spil. Sydkoreanske Kyung-Shin Yoon har rekorden med 70 mål i åbent spil i 1995.
Finalen bliver fløjtet i gang i Oslo klokken 18.00.
Billedet på forsiden er taget af Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Flytter fra Thy for at blive købmand på lille ø
29-årige Melissa Cherry Villumsen er uddannet arkæolog og arbejder lige nu med at udgrave skeletter fra 1800-tallet.
De sidste ti år har hun rejst meget i forbindelse med arbejde og uddannelsen til arkæolog, og hun havde derfor et ønske om at finde en roligere tilværelse tættere på familien.
Advarer om tæt tåge og glatte veje
Skal du ud og hente morgenbrød søndag morgen, er det en god ide at køre forsigtigt.
Der er udbredt tåge i store dele af landet, og nogle steder er tågen tæt med en sigtbarhed på under 100 meter, hvilket er kriteriet for tæt tåge. Det skriver DMI.
Mange steder er temperaturen i løbet af natten faldet til under frysepunktet, og kombinationen af frostvejr og tåge betyder, at det bliver til rimtåge.
Desuden ligger temperaturen på vejbanen mange steder under frysepunktet, og det øger risikoen for glatte veje, skriver TV 2 Vejret.
DMI's varsel om tæt tåge og rimtåge forventes at blive ophævet i løbet af søndag morgen og formiddag.
Overgrebsanklaget præst fik grønt lys til at prædike
En overgrebsanklaget præst fortsatte med at prædike i Viborg Stift efter, at biskoppen blev bekendt med og så dokumentation for, at præsten selv erkendte at have opført sig forkert i forbindelse med en sjælesorg af en pige.
Det kan TV MIDTVEST nu dokumentere.
Biskop Henrik Stubkjær beklager, hvis offeret føler sig svigtet af håndteringen, men siger samtidig, at han har handlet og står ved sine beslutning om at lade præsten gennemføre planlagte gudstjenester.
Bidt af en gal e-cykel
Nicolai Damsgaard fra Klovborg er blevet bidt af e-cykling, også selvom han ikke kommer nogen vegne, når han kører. For i en travl hverdag er det en fordel, at man kan sætte sig ud i skuret, og at man ikke er langt fra familien.
- Jeg sidder derude enten klokken fire-fem om morgenen eller sidst på dagen, Det er nødvendigt, når man har kone og børn, fortæller Nicolai Damsgaard, som er en af 16 kvalificerede til DM i e-cykling i Herning.
Udrykning til brændende lade
Kort før klokken 22 lørdag aften er Brand & Redning Midtvest samt politiet kaldt ud til en brand på Risbjergvej syd for Brande.
- Anmeldelsen går på, at der er brand i en lade, siger vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Han tilføjer, at ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.
DMI varsler om tæt tåge
DMI varsler om risiko for tæt tåge eller rimtåge i hele landet.
Tågen er lørdag aften drevet op over Sønderjylland fra Tyskland. Det er da også i det sønderjyske, at risikoen er størst, men tågen kan altså også komme i det midt- og vestjyske. Det kan være med sigtbarhed på under 100 meter, oplyser DMI.
Opera i svømmehallen
I denne weekend er der opera i svømmehallen i Holstebro.
Det kan lyde som en mærkelig kombination, men for egnsteateret Operaen i Midten giver det rigtig god mening.
Togaflysninger lørdag aften
Trafikselskabet Go Collective meddeler, at to togafgange er aflyst lørdag aften.
Det er toget fra Struer mod Thisted, med planmæssig afgang klokken 21.03, toget fra Thisted mod Struer, med planmæssig afgang klokken 22.29. Aflysningerne skyldes materielforhold.
Der indsættes togbusser.
Dyrlæger fra Silkeborg redder slædehunde i Grønland
Stine Tolderlund og Lise Hedegaard har i tre uger forsøgt hjælpe den truede slædehundebestand.
Dyrlægerne arbejder frivilligt i Sisimiut, der er Grønlands næststørste by. Klinikken er åben for behandling af både slædehunde og andre kæledyr, herunder to heste.
Tidligere FCM-stjerne blev matchvinder
Angriberen Paul Onuachu, som fik sit gennembrud i FC Midtjylland, blev lørdag matchvinder for sin engelske fodboldklub Southampton, som på udebane vandt 2-1 over Ipswich i et vigtigt bundbrag i Premier League.
Nigerianske Paul Onuachu scorede til 2-1 tre minutter før tid. Det var hans anden scoring i denne sæson.
30-årige Paul Onuachu spillede først for FC Midtjylland som ungdomsspiller. Siden blev han en stor profil i Superligaen, før han sagde farvel i 2019.
Metode, som Vingegaard har brugt, gøres nu forbudt
For at beskytte rytternes sundhed har Den Internationale Cykelunion (UCI) gjort en metode, hvor kulilte bruges som en del af træningen, forbudt. Det oplyser UCI i en pressemeddelelse lørdag.
Helt konkret lyder det, at unionens ledelseskomité har besluttet at forbyde "gentagen indånding af kulilte". Forbuddet træder i kraft 10. februar.
Det vil fortsat være tilladt at bruge metoden i "medicinske omgivelser" under ansvar af en "professionel", lyder det.
Både Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard har tidligere fortalt, at de har prøvet metoden. Den hjælper angiveligt med at måle effekten af en højdetræningslejr før og efter.
Ifølge UCI kan gentagen indånding af kulilte dog medføre blandt andet hovedpine, kvalme, opkast og endda tab af bevidsthed.
Forsidefoto: Asger Ladefoged, Ritzau Scanpix
Demonstranter vil blive ved
120 traktorer havde lørdag eftermiddag skiftet de sædvanlige omgivelser ud med vejene i det centrale Herning.
En af de mange demonstranter er Jonas Frost. Ifølge ham er det vigtigt at blive ved med at demonstrere.
- Vi stopper først, når politikerne vil snakke med os. Når de gider at blive voksne, slår han fast.
Danmarks VM-hold kan skabe tilskuerrekord
Med tre VM-titler i træk og foreløbig 36 VM-kampe som ubesejret har det danske håndboldlandshold allerede sat flere rekorder under Nikolaj Jacobsens ledelse.
Søndag kan holdet få en aktie i endnu en rekord, når holdet spiller VM-finale mod Kroatien.
Ikke blot kan Danmark blive verdensmester for fjerde gang i træk, hvilket ingen andre har gjort. Det danske landshold kan også være med til at skabe tilskuerrekord.
Finalen er nemlig udsolgt, og hvis alle billetkøbere møder frem, vil der sidde omkring 12.500 tilskuere i Unity Arena i Oslo.
Det vil i givet fald være det højeste antal, der nogensinde har set en håndboldkamp i Norge, lyder meldingen ifølge DanskHåndbold fra Norges Håndboldforbund.
Mere end 2000 danskere har købt billet til VM-finalen.
Håb blandt fiskerne efter ny melding om udskældt afgift
Brian Kjærgaard Jensen og Alfred Fisker nåede at sælge deres kuttere på grund af den nye CO2-afgift på fiskeriet.
Efter kovending fra regeringen satser de begge på at kunne vende tilbage på havet.
Bager må skuffe knas-hungrende kunder
Siden årsskiftet har et surdejsbageri i Holstebro måtte skuffe oste-hungrende kunder.
Men nu er den populære ost Gammel Knas efter en fejl i produktionen igen på vej ud på hylderne. Der er dog ikke nok til alle.
Fra i dag bliver det sværere at være cykeltyv
Fra i dag træder en ny lov i kraft, der skal gøre det nemmere for politiet at sætte ind over for cykeltyverier.
Politiet får mulighed for at udøve stikprøvekontrol som led i indsatsen mod cykler, som bliver stjålet. Ordensmagten skal fremover - uden konkret mistanke - kunne standse cyklister for at undersøge, om en cykel er meldt stjålet.
- Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan efterlade sin cykel derhjemme eller på arbejde uden at bekymre sig om, hvorvidt den bliver stjålet. Det gælder, uanset om der er tale om en meget dyr cykel eller morfars gamle cykel. Vi er nødt til at gøre noget ved de mange cykeltyverier, har justitsminister Peter Hummelgaard (S) tidligere sagt til Jyllands-Posten.
Billede på forsiden: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Så er traktordemo begyndt
Mennesker og traktorer i massevis er lørdag kort før klokken 14 kørt fra Messecenter Herning og ind mod Herning midtby.
Det er gruppen No Food, No Farmers, No Future, der står bag demonstrationen. Man ønsker at gøre opmærksom på en række ting, man vil have ændret. Blandt andet ønsker man Bovaer fjernet fra køernes fodder, der et kemisk stof, som skal reducere klimabelastningen.
Landmand Hjalte Jensen fra Blåhøj er én af dagens deltagere.
- Det er dejligt at se, at dansk landbrug kan stå så meget sammen, siger han.
Traktorerne forventes at være væk fra vejene igen indenfor et par timer.
"Grotesk": Bookmaker har Danmark som historisk favorit
Danmark har spillet et suverænt VM indtil videre, og det afspejler også oddsene hos bookmakeren Danske Spil forud for søndagens finale mod Kroatien.
Det danske landshold giver odds 1,05 igen på at stå med guldmedaljerne efter finalen. Det svarer til, at man får udbetalt 105 kroner, hvis man spiller 100 kroner på dansk VM-guld.
- Et odds på 1,05 på at vinde VM-guld er grotesk, og lignende er aldrig set før. Det er et billede på, hvor vanvittigt et landshold, vi har, og det er på alle positioner, siger oddssætter hos Danske Spil Mads Mortensen.
Danmark, der har vundet guld ved de seneste tre verdensmesterskaber, står i finalen efter en suveræn sejr på 40-27 over Portugal i semifinalen. Det var den største sejr nogensinde i en VM-semifinale.
Nikolaj Jacobsens tropper har endnu til gode at blive presset ved slutrunden, og den mindste sejr efter de otte første kampe lyder på seks mål.
- Danmark har aldrig været større favorit til en finale. Selv ikke til OL-finalen i sommer, hvor Jacobsens gutter var kæmpe favoritter - og vandt OL-guld. De er ganske enkelt totalt suveræne, og det er verdens bedste håndboldhold, siger Danske Spils oddssætter.
Efter knap 100 kampe: Ung Viborg-spiller skifter klub
21-årige Sofus Berger skifter fra Viborg FF til Silkeborg IF med omgående virkning. Det skriver Viborg FF i en pressemeddelelse.
- Efter en succesfuld udlejning i sidste sæson, så må vi desværre erkende, at det ikke helt er lykkes med det store gennembrud her i Viborg. Derfor har vi nu lyttet til ham og hans stærke ønske om en ny udfordring med mere spilletid, og da vi samtidig er nået til enighed med Silkeborg om en fair pris, så er det det rigtige at tage afsked nu, siger sportschef Mads Agesen i pressemeddelelsen og takker Sofus Berger for at være en 'fantastisk person'.
Sofus Berger fik debut i VFF-trøjen som 16-årig, og han nåede i alt 94 kampe for barndomsklubben, skriver klubben.
-Det er selvfølgelig specielt, men jeg vil mest af alt bare huske tilbage på en god tid, hvor jeg har været med i nogle sjove år. Nu kan jeg bare mærke, at tiden er inde til, at jeg skal prøve noget nyt (...) Så jeg vil takke alle i klubben og alle fansene for opbakningen i min tid i VFF, lyder det fra Sofus Berger i pressemeddelelsen.
Stolt far imponeret over VM-debutanten
Der var store roser til Emil Bergholt fra Skjern efter fredagens semifinale mellem Danmark og Portugal.
Han spiller karrierens første VM, og i går fik han vist, at han kan være med på allerhøjeste niveau. Det noterede hans far, Henrik Bergholt, sig også, da han så med hjemme foran fjernsynet.