Kort nyt
Par stjal sexlegetøj fra Netto
Et par fik sig en stimulerende oplevelse, efter de stjal en vibrator og lidt andet sexlegetøj fra Netto på Holstebrovej i Skive.
Sagen blev opklaret af lokalpolitiet i Skive efter to uger. Det er dog ikke det eneste par, som er kommet på kant med loven i byen for butikstyveri.
Stutteri skal igen på auktion
Det er kun godt syv måneder siden, det omstridte stutteri Viegård ved Skals blev solgt på tvangsauktion. Nu er det til salg igen.
Prisen er den samme som i april måned, hvor to duellanter dog bød hinanden op, så prisen endte på over to millioner mere end det udbudte.
Hakket oksekød giver usædvanligt salmonellaår i Danmark
2024 har budt på to store salmonellaudbrud relateret til hakket oksekød, i weekenden blev endnu et stort parti hakket oksekød trukket tilbage grundet bakterien, og ifølge Statens Serum Institut (SSI) er det et usædvanligt billede med så udbredt salmonella.
Det siger Luise Müller, afsnitsleder for sygdomsudbrud hos SSI:
- Det er ikke et normalt år i forhold til hakket oksekød. Det er helt unikt, at vi har set to så store udbrud, siger hun.
I de to udbrud i 2024 har der været henholdsvis 68 og 65 smittede, men det er ifølge SSI kun "toppen af isbjerget.
- Vi ved, at salmonella kan give et relativt mildt sygdomsforløb, som man ikke går til lægen med, siger Luise Müller.
Sidste gang der var et udbrud med salmonella på grund af hakket oksekød var i 2019, siger Müller.
Desuden har SSI i slutningen af oktober meddelt, at der er fundet yderligere 22 salmonellasyge danskere siden juni - her dog som følge af indtag af babyspinat og rucola.
Dropper støtte til lufthavn
Der er ikke længere støtte at hente fra Silkeborg Kommune til Midtjyllands Lufthavn.
Støtten til lufthavnen var på dagsordenen på tirsdagens byrådsmøde, og her var der klar opbakning til at droppe de økonomiske midler.
Togaflysning mellem Struer og Thisted
GoCollective aflyser tog mellem Struer og Thisted. Det gælder begge veje.
Afgangene der er tale om er klokken 12.06 fra Struer mod Thisted og klokken 13.29 fra Thisted mod Struer.
Aflysningen skyldes materielforhold, oplyser GoCollective.
Der arbejdes i øjeblikket på at finde en erstatningsordning.
Tre indbrud på samme gade i Ringkøbing
Der blev brugt samme metode i de tre indbrud, der ramte Langelandsgade i Ringkøbing tirsdag aften, oplyser lokalpolitiet i Ringkøbing.
- Gerningsmændene brugte et koben til at bryde et vindue op, siger Martin Bjerg fra lokalpolitiet i Ringkøbing.
I alle tre indbrud gik gerningsmændene efter smykker. Det var tydeligt, da husene var gennemrodet i smykkeskrin og skuffer.
- Vi går ud fra, at det er de samme gerningsmænd, fortæller Martin Bjerg.
Lokalpolitiet oplyser, at det ikke er unormalt, at indbrudstyve bliver aktive på denne tid af året. Det tidlige mørke giver dem nemlig en fordel.
- Når det begynder at blive tidligt mørkt. Så går tyvene rundt og kigger efter, hvilke huse der ikke er lys i, fortæller Martin Bjerg, der er politikommissær.
Han opfordrer derfor til, at man som nabo er ekstra opmærksom.
- Det er en god ide, hvis naboerne holder øje. Indbrudstyvene går tit om i haven, så folk ikke kan se dem, siger Martin Bjerg.
Indbrud på stribe: 15 skure gennemrodet
Det var nogle effektive tyve, der var på spil, da der var indbrud i 15 skure på Toften i Tarm, oplyser lokalpolitiet i Ringkøbing.
De 15 skure tilhører 15 forskellige rækkehuse, og indbruddene skete natten til tirsdag.
Tyvene slap blandt andet afsted med en Weber-grill, nogle gasflasker og en plæneklipper.
- Det er noget tid siden, at vi har set indbrud i denne mængde. Jeg har ikke set i nyere tid, at man tager en hel stribe, siger Martin Bjerg fra lokalpolitiet i Ringkøbing.
Politiet har ikke så mange spor at gå efter og betragter sagen som usædvanlig.
Tyveri i Rema 1000: Tyv blev standset med fire flæskestege
Det var en julesulten tyv, der i går tirsdag var på færde i Rema 1000 i Nørreportcenteret i Holstebro.
Den 41-årige mand gemte fire flæskestege, som han forsøgte at snige forbi kassen.
- Personalet i butikken opdagede ham, og vi blev kontaktet klokken 13.09, oplyser Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.
Selvom det kun var flæskesteg, han gik efter, så er det ikke unormalt, at der forsvinder madvarer op til jul, fortæller Knud Lauridsen.
Manden blev taget med til afhøring af politiet. Politiet oplyser, at der var behov for tolk, da manden var udlænding. Derfor foregik afhøringen på politistationen.
Efter afhøringen blev den 41-årige løsladt.
Forsidebilledet er taget af Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Opfordrer til stop for fiskeri af stenbidere
Målrettet fiskeri efter stenbidere i Danmark skal stoppes.
Sådan lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Anbefalingen kommer efter, at DTU Aqua har sendt et nyt notat til Fødevareministeriet, hvor de anbefaler et stop.
Uheld på Rute 15 fra Silkeborg mod Herning
Vejdirektoratet meldte her til morgen om et uheld på Rute 15 Herningmotorvejen fra Silkeborg mod Herning.
Vagtchefen oplyser, at der var tale om et mindre uheld.
En bil kørte op bag en anden. Der var ikke voldsom materielskade, så begge biler kunne fortsætte kørslen uden problemer.
- Det kan have forsaget en smule trafikale problemer, men det skulle for længst være løst, siger vagtchef Simon Skelkjær til TV MIDTVEST.
Flere butikker siger nej tak til Black Friday tilbud
Black Friday rammer fredag. Mange butikker nyder godt af det ekstra kundeflow. Men i Ringkøbing skaber den amerikaniserede trend splid i handelslivet.
- At skulle sætte ting ned, bare fordi alle andre gør det, for så dagen efter at tage vejledende udsalgspris for varen, synes jeg gør det svært at se mine kunder i øjnene, siger Renè Sonne Hansen, der er indehaver af Hinges Hus.
Vingegaard nomineret til sportspris
Jonas Vingegaard er blandt de sidste fem navne, der er nomineret til Årets Sportsnavn 2024. Han vandt prisen tilbage i 2022.
Der er i alt nomineret 15 atleter spredt udover hele landet.
Prisen hylder årets sportsatleter, der har præsteret stort det seneste år. De 15 navne er nu offentliggjort, hvorefter der vil blive udvalgt tre finalister. Vinderen bliver afsløret 4. januar til Sportsgalla i Herning.
Kriterierne Årets Sportsnavn bliver udvalgt efter er blandt andet global konkurrence, medaljens karat og folkelighed.
Jonas Vingegaard er nomineret med en anden midt- og vestjyde. Turpal Bisultanov var blandt første rundes nominerede.
I komiteen, der skal udvælge Årets Sportsnavn, sidder blandt andet H.M Kongen og andre danske sportspersonligheder, som Michael Laudrup og Camilla Martin.
Danske læger anbefaler stop for salg af alkohol efter klokken 22
Især unge påvirkes af dansk alkoholkultur, og der mangler tiltag til at dæmpe den, mener Lægeforeningen.
Der er brug for et opgør med den danske drukkultur, og der bør indføres et forbud mod salg af alkohol mellem klokken 22 og 08.
Det siger Camilla Ratchke, som er formand for Lægeforeningen, til Berlingske.
- Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.
Blandt anbefalingerne er også, at grænsen for salg af alle typer alkohol hæves til 18 år.
Som begrundelse for dette forslag henviser Lægeforeningen til, at antallet af 15-årige, der købte alkohol i butikker, næsten blev halveret, da aldersgrænsen for salg af alkohol i 2004 blev hævet fra 15 til 16 år.
Tabt gods på Rute 15
Der er her til morgen tabt plastik i venstre spor på Rute 15 mellem Funder og Bording.
Vejdirektoratet opfordrer til at være varsom.
Vejhjælpen er på vej.
Stjerne bekræfter forhandlinger
Der var intense og fortrolige forhandlinger i sommer imellem FC Midtjylland-ledelsen og den danske landsholdsspille, Rasmus Nissen Kristensen. Og forhandlingerne var så langt fremme, at FCM-toppen var parat til at gøre deres tidligere akademispiller til én af Superligaens højestlønnede spillere.
Det kan TV MIDTVEST nu afsløre.
Stor kontrast i dagens vejr
Dagen vil starte ud solrig og med en svag til let vind. På grund af den klare himmel vil temperaturen fra morgenstunden ligge på omkring to til tre grader, lyder det fra DMI.
Nogle steder vil temperaturen nå frysepunktet, hvilket vil sige, at det kan give glatte veje.
- Det er godt nok saltet på vejene, men det har også regnet. Så bare man køre forsigtigt og passer på i morgentimerne, siger Mette Wagner, meteorolog hos DMI.
I løbet af eftermiddagen vil vejret tage en drastisk drejning. Regnvejret kommer og vil starte i den sydvestlige del af regionen.
- Der kommer en del regn. Omkring 18 til 20 timers regn nogle steder, siger Mette Wagner.
Regnen vil fortsætte op i den nordlige del, hvor det vil blæse op i takt med regnvejret.
Forslag om færre politikere stemt ned
Et flertal af politikerne i Morsø Kommune afviste tirsdag aften et forslag om at skære antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen ned fra 21 til 19.
Forslaget faldt med syv stemmer for og 14 imod.
Morsø er dog ikke alene om at have diskussionen. Onsdag mødes politikerne i Lemvig Kommune til en temadag, hvor blandt andet skal diskutere fremtidens kommunalbestyrelse.
Socialdemokraternes 1. viceborgmester Lone Pilgaard Sørensen erklærer sig på forhånd tilhænger af at skære i antallet af politikere og udvalg.
Brande har fået en ny verdensmester
Mikkel Thybo Bach Jensen fra Brande er en træt, men også overvældet, nybagt verdensmester.
Han er netop kåret som verdens bedste til at køre hundeslæde uden sne.
Beboere evakueret - luk døre og vinduer
Torsdag aften gik der ild i en ældrebolig i Ikast. Der stod flammer og røg op af bygningen, og politiet opfordrer beboere i området til at lukke døre og vinduer.
Bil med far og to børn endte på taget
En overtrådt vigepligt resulterede i, at en far med to børn i bilen kørte sammen med en kvinde og trillede om på taget. Det oplyser Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Det skete tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 i krydset mellem Sdr Karstoftvej & Engebækvej i Brande.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at ingen er kommet alvorligt til skade, men at de involverede er kørt til et tjek hos hospitalet i Gødstrup.
Nyt i sagen om mistænkeligt dødsfald
Det er en 49-årig kvinde, der er fundet død på en adresse i Hvidbjerg i Thyholm. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Politiet fik i morges klokken 08.55 en anmeldelse om, at kvinden var afgået ved døden.
- Der er nogle omstændigheder omkring dødsfaldet, som gør, at politiet anser dødsfaldet som værende mistænkeligt, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
Siden før middag har politiet være talstærkt til stede på adressen med hunde, og senere kom teknikere også til.
Politiet skriver videre, at der i løbet af dagen er blevet foretaget de nødvendige undersøgelser. Den afdøde kvinde vil obduceret onsdag, og først her efter kommer en ny udmelding fra politiet.
En person med relation til afdøde har været anholdt i sagen, men er nu løsladt.