Kort nyt

15. sep 2024 kl. 08:41

Politi gør status efter topbrag mellem FCM og FCK

Set gennem Midt- og Vestjyllands Politis briller kunne lørdagens kamp mellem FC Midtjylland og FC København næppe være gået bedre.

Dagen derpå oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj, at topbraget ikke har givet de store politiopgaver.

I forbindelse med kampen var der indsat ekstra mandskab fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Billedet på forsiden er taget af Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

18 minutter siden

Med igen: Men Svend har ikke ændret sig

"Landmand søger kærlighed" ruller over skærmen igen, og Svend Kirkegaard Hansen er atter med, ligesom han var det i 2020. Denne gang er kvægbonden fra Bækmarksbro dog mere ombejlet, men han har har ikke ændret sig. 

Kl. 16.04

Vingegaard-kammerat underskriver vild aftale

Hvis Jonas Vingegaard vil cykle med holdkammeraten Wout van Aert resten af sin karriere, så bliver det på holdet Team Visma | Lease a Bike.

Den belgiske stjerne har nemlig underskrevet en evighedsaftale, så han cykler hos Team Visma | Lease a Bike, indtil han indstiller karrieren.

Sådan lyder meldingen fra holdet i en pressemeddelelse, skriver TV 2. I forvejen stod den 30-årige belgiers kontrakt til at udløbe sidst i 2026.

- Det her hold er unikt og har passet til mig i fem år. Sådan vil jeg gerne have, at det forbliver, og derfor har jeg besluttet at blive her for evigt, og det føles rigtig godt, forklarer Van Aert til holdets hjemmeside.

I en lyn-analyse hos TV 2 siger cykelekspert Emil Mielke Vinjebo, at det potentielt kan have indflydelse på en rytters moral, hvis han er sikret økonomisk på den måde.

- Jeg må indrømme, at jeg aldrig har hørt om en sådan kontrakt før. Det er godt nok vildt, lyder det i analysen ved TV 2.

Om andre holdkammerater følger Wout van Arets eksempel vides ikke. Lige nu står Vingegaards kontrakt med Visma-holdet til at udløbe i 2028.

Foto på forsiden: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Kl. 16.00

De er tiltalt for at være med i narkoring på Kærshovedgård - nu afgøres deres sag

Store mængder hård narkotika nedgravet i et skovområde og solgt i lokalområdet. Alt sammen angiveligt begået af fem tiltalte i 30'erne, der alle har boet på Udrejsecenter Kærshovedgård. 

Efter 24 retsdage afsiger Retten i Herning torsdag formiddag dom i sagen, hvor der er årelange fængselsstraffe i spil.

Kl. 14.52

Ekspert: Ny rute vil blive en klar konkurrent

Nye udfordringer kan være på vej for Midtjyllands Lufthavn, der i mere end et årti har haft det svært. Til marts 2025 melder en ny konkurrent sig nemlig på banen.

Kl. 14.29

Holstebro Musikskole vil hjælpe flere sygdomsramte

Musik kan bruges til at få os til at få det bedre, og derfor skal vi være bedre til at bruge musikken til sygdomsramte. Det er tanken bag flere nye kor, som er på vej hos Holstebro Musikskole.

Her har de i dag allerede et parkinsonkor, men inden længe vil de også have både et neurokor og et demenskor, ligesom endnu flere projekter er på vej.

- Vi får det simpelthen bedre af musik, og derfor kan vi måske lettere håndtere de udfordringer, vi kan have i forhold til sygdomme eller i forhold til en særlig situation i forbindelse med en sygemelding eller andre ting i livet, der kan krasse en lille smule. Det vil vi gerne biddrage til, siger Linda Kaul Steffensen, som er souschef på musikskolen i Holstebro.

Kl. 14.00

Victoria fik øje på særligt fænomen på himlen

Victoria Vinther var i går eftermiddag på besøg hos sin mor. De nød eftermiddagssolen på terrassen, da Victoria fik øje på noget, hun aldrig før har set.

Kl. 13.19

14-årig taget på tunet knallert - kunne "køre som en motorcykel"

En målrettet indsats mod knallerter i Silkeborg Kommune fik tirsdag fælden til at klappe for en del trafikanter. 

Særligt én fangede politiets opmærksomhed. 

- En 14-årig blev taget uden kørekort på en knallert 30, der var tunet så meget, at den kunne køre så hurtigt som en motorcykel, siger Carsten Holm fra lokalpolitiet i Silkeborg.

Den blev målt på et rullefelt til en tophastighed på 81 kilometer i timen. 

Også fem andre knallerter, der blev stoppet som en del af indsatsen, kunne køre for stærkt som følge af det politiet kalder "konstruktive ændringer" - bedre kendt som tuning. 

Lokalpolitiet i Silkeborg var først til stede i Them og senere omkring Kjellerup.

Og indsatsen gav også pote med andet end knallerter. 

- Vi har sigtet bilister for at tale i telefon og køre uden sele. Der var også uddelt bøder for at køre på el-løbehjul uden hjelm, siger Carsten Holm.

Kl. 13.03

Tre motorvejsmuligheder netop offentliggjort

I en netop offentliggjort rapport fra Vejdirektoratet deles der tre bud på, hvor en kommende motorvej ved Viborg skal ligge.

Kl. 12.11

Baby-alpaka reddet ved fødslen

En sød lille baby-alpaka måtte forleden reddes fra at drukne i fostervand. Se videoen, hvor alpaka-mor Hanne fulgte aktionen.

Kl. 11.19

Bollervejs historie skal respekteres

Vejskiltet på Bollervej har en historisk tilknytning til området, og derfor er et navneskift ikke øverst på ønskelisten. 

Kl. 10.36

Skoleleder: - Det er trist og tragisk

Tirsdag eftermiddag mistede en 14-årig dreng, som var elev på Sunds Skole, livet i en ulykke, da han og en anden 14-årig dreng kørte ræs på en mark i nærområdet.

Det berører selvfølgelig alle på skolen i dag.

- Det er trist og tragisk, siger en tydeligt berørt skoleleder Boris Loftager, der i denne artikel fortæller, hvordan skolen håndterer den ulykkelige situation:

Kl. 09.45

Tågen sætter krav til lygtetænding på bilen

Tågen gør det svært at se i morgentrafikken, og når man så glemmer at tænde det korrekte lys, så bliver også svært at blive set. Vi genopfrisker reglerne.

Kl. 09.28

Markant færre skal sidde i regionsrådene

Sidst vi gik i stemmeboksen til regionsrådsvalget i 2021 var det for at stemme 41 medlemmer ind i både Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Men der skal for eftertiden sidde markant færre folkevalgte i de to regionsråd, lyder det i regeringens nye sundhedsudspil, der blev præsenteret onsdag formiddag.

Her præsenteres det, at de nye regioner fortsat skal ledes af direkte valgte politikere i regionsrådene, men at antallet af politikere i rådene kommer til at afhænge af regionens størrelse.

Det betyder, at Region Nordjylland bliver den mindste region med 25 medlemmer, og i Region Midtjylland skal 31 politikere for eftertiden sidde med om bordet. Det er en reducering på henholdsvis 39 og 24 procent.

I øvrigt sammenlægges Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark, der bliver landets største region med  41 medlemmer.

Kl. 09.24

Motorcyklist brækkede benet i sammenstød

En 20-årig mand på motorcykel fik en hård medfart, da han tirsdag eftermiddag blev påkørt i krydset mellem Marsk Stigs Vej og Vilhelm Ehlerts Allé i Viborg.

Ifølge lokalpolitiet i Viborg kom motorcyklisten kørende ad Marsk Stigs Vej i vestgående retning, da en personbil med en 36-årig kvinde bag rattet svinger til venstre ud fra Vilhelm Ehlerts Allé. 

- Hun overser motorcyklisten, som får et benbrud og bliver kørt til sygehuset i Viborg, siger Peter Søndergård fra lokalpolitiet. 

Kvinden er derfor nu sigtet for at overtræde sin vigepligt. 

Kl. 08.54

Tre svindlet af kvindeligt bankbud

Tre ældre kvinder fra Skive-egnen og Haderup blev tirsdag udsat for svindel, da de fik besøg af et kvindeligt bankbud. 

Det oplyser lokalpolitiet i Skive og Herning.

I to af tilfældene lykkedes det bankbuddet at få kvindernes kreditkort med sig, mens den sidste kvinde ikke udleverede sig kort - her stjal buddet dog smykker i stedet. 

Kl. 08.14

Regeringen ønsker 5000 almenpraktiserende læger i 2035

Læger i områder, hvor der er lægemangel, skal have færre patienter og bedre betaling, foreslår regeringen.

I 2035 skal der være mindst 5000 læger i, hvad regeringen kalder "det almenmedicinske tilbud".

Det er en af hovedpunkterne i det store sundhedsudspil, som regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen onsdag har præsenteret.

Ambitionen om de 5000 læger er en del af en varslet lægereform i udspillet.

For at nå det mål skal der uddannes flere læger i almen medicin, der skal skabes "gode og attraktive forhold" for lægerne i hele landet og så skal der være en "bedre balance" i fordelingen af læger mellem sygehusene og de nære tilbud.

Eksempelvis ønsker regeringen, at praktiserende læger i de dele af landet, hvor der mangler læger, skal have "færre patienter og bedre betaling".

Flere læger i almen medicin skal også uddannes i blandt andet Esbjerg og Aalborg.

I dag er der omkring 3500 praktiserende læger i Danmark.

Kl. 08.03

16-årig sad bag rattet - nu er både han og forældre sigtede

Det vakte nogle vagters opmærksomhed, da en bil med udenlandske nummerplader tirsdag drejede ind på det gamle sygehus' område i Holstebro, hvor der i dag er asylcenter. 

For bag rattet spottede de en fører, som ikke så ret gammel ud. 

- Bilen når at køre væk igen, inden de får fat i ham, så de kontakter politiet, der ret hurtigt får den bragt til standsning, siger Torben Ladefoged fra lokalpolitiet i Holstebro. 

Og vagterne havde ret. Bag rattet sad en kun 16-årig dreng, som nu bliver sigtet for at køre bil uden at have kørekort. Men han er ikke den eneste, der ender med en sigtelse i den her sag.

- Den 16-årige er angiveligt søn af bilens ejere. De vil også blive sigtet for at udlåne den til en, der ikke kan føre den lovligt, siger Torben Ladefoged.

Kl. 07.45

Tyveri for 240.000 kroner: Trailere med kanoer og kajakker kørt væk

Elever og personale på Dejbjerglund Efterskole fik sig tirsdag formiddag en rigtig kedelig overraskelse, da det blev opdaget, at der havde været indbrud i en af skolens bygninger. 

Klokken 10.09 fik politiet en anmeldelse om, at en dør i en staldbygning var brudt op, og at skolens to trailere med syv kanoer og ni kajakker var forsvundet. 

- Skolen har opgjort værdien til 240.000 kroner, siger Peter Backermann, der er fagkoordinator og betjent hos lokalpolitiet i Ringkøbing. 

Politiet har sikret sig spor i sagen, men har endnu ikke nogen mistænkte. 

Kl. 07.42

Sogn skal kæmpe for overlevelse

- Det gik, som vi frygtede. Der var ingen, der stillede op, så vi har ingen kandidater, siger Leif Richard Pedersen.

Han er formand for menighedsrådet i Vium Sogn, men både han og de to andre medlemmer forlader alle rådet, når deres valgperiode udløber 1. søndag i advent.

Kl. 06.49

I Herning er de unge med de unge

På Herning Gymnasium er de ung med de unge, eller de forsøger i hvert fald. En video på Instagram forsøger at tale til de unge om, hvordan de skal opføre sig.