Kort nyt
To mænd fængslet efter indbrud
To mænd er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at de natten til mandag blev anholdt i forbindelse med et indbrud i en villa i Silkeborg.
Begge nægter sig skyldige, oplyser anklagerfuldmægtig Caroline Antonsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Den ene af de sigtede har kæret fængslingen. Den anden tog forbehold for at kære.
Midt- og Vestjyllands Politi fortalte tidligere mandag, at man mistænker i alt fem personer for at stå bag en stribe af indbrud i Silkeborg-området - heriblandt de to nu varetægtsfængslede mænd. Men de er ikke sigtet for andre forhold end indbruddet natten til mandag.
- For nuværende er de kun sigtet for det ene forhold, fortæller anklagerfuldmægtig Caroline Antonsen.
Læs mere om indbruddet i Silkeborg herunder.
Vil beholde fyret præst
Menighedsrådet i Stauning Sogn ønsker at komme ind under et andet stift.
Anledningen er, at sognets præst gennem 33 år, Claus Thomas Nielsen, er blevet fyret på grund af det, som biskoppen i Ribe Stift, Elof Westergaard, har kaldt betragtelige samarbejdsproblemer.
Rådet håber, at man ved at komme ind under et andet stift kan få lov til at beholde den fyrede præst.
Hjemmelavet "elefant" tager skraldet
Ringkøbing-Skjern Kommune har fået et nyt og effektivt hjælpemiddel til at samle affald op i blandt andet rabatter og vejgrøfter.
Der er tale om en selvbygget kæmpestøvsuger, fortæller kommunen.
Den minder mest af alt om en kæmpestor mekanisk elefant, lyder beskrivelsen.
Det er medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommunes Vej og Park-afdeling, der har fået idéen til og bygget kæmpestøvsugeren - kaldet Triloen.
- Vi har ikke udviklet Triloen til at tage skraldet for alle dem, der er for magelige til at finde en skraldespand, men til at suge alt det affald op, der ved et uheld ender i rabatten eller vejgrøften, udtaler driftsleder Bent Venborg Eriksen til kommunens hjemmeside.
Nyt om transport af kæmpevindmølle
Den benhårde vestenvind bliver tilsyneladende ved med at drille transporten af de tre gigantiske vindmølledele, der liger nu holder til i Hanstholm Havn.
Politiker tordner mod afgifter
Det er en katastrofe for dansk fiskeri at indføre en brændstofafgift i det nye år. Derfor bør den udskydes hurtigst muligt.
Sådan lyder det fra Kristian Bøgsted, der er fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne.
Han var mandag på besøg hos Hanstholm Fiskeaktion for at tale med auktionsmester Jesper Kongsted om konsekvenserne af den nye afgift.
Overså bil ved venstresving
En 34-årig mand overså en modkørende bil, da han mandag eftermiddag ved 13-tiden ville foretage et venstresving på Tigervej i Thisted.
Derfor kørte han ind i en bil, som blev ført af en 59-årig mand fra Fjerritslev.
- Alle implicerede er uskadte, men der er sket betydelig materiel skade, siger vagtchef Allan Riis fra Midt- og Vestjyllands Politi.
I kritisk tilstand: Ældre mand på cykel ramt af bil
En 78-årig mand er kørt til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand efter en venstresvingsulykke i Silkeborg.
Ulykken skete mandag formiddag ved 10-tiden på Borgdalsvej i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg.
Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at den 78-årige mand, som er fra Silkeborg, kom cyklende på en dobbeltrettet cykelsti. Her blev han ramt af en venstresvingende bil, som blev ført af en 52-årig mand fra Silkeborg.
Den 52-årige mand kan nu se frem til en sigtelse.
- Vi har haft en bilinspektør på stedet, fortæller vagtchef Allan Riis.
Ny udvikling om veterans strandede urne i Filippinerne
Kims urne har været strandet i Flipperne i flere måneder på grund af en kæmpe hospitalsregning.
Nu har foreningen Veteranskytterne lavet en aftale med hospitalet.
Brand hos kartoffelavler
Til trods for det våde vejr gik der mandag eftermiddag ild i noget halm hos en kartoffelavler på Borkvej ved Ringkøbing.
- Der er gået ild i en bunke halm, fortæller indsatsleder Michael Nielsen fra Brand & Redning Midtvest.
Han vurderer, at der er tale om syv-otte kubikmeter halm. Det er noget halm, som avleren bruger til at lægge hen over sine kartofler.
Hvordan branden er begyndt, er uvist.
- Men der er umiddelbart ikke fare for brandspredning, siger indsatslederen.
Julekalendere med chokolade tilbagekaldes
LIDL Danmark tilbagekalder nu tre udgaver af en chokoladejulekalender, efter chokoladen i flere af produkterne har haft "en afvigende smag".
Det står der i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.
Det er en lim, der er blevet brugt ved pakningen, som muligvis har smittet af og givet en anderledes smag til chokoladen.
Hvis man har en af kalenderne på billedet nederst her stående derhjemme, bør man kassere den eller levere den tilbage til den butik, hvor den er købt, skriver styrelsen.
Det gælder kalendere fra Favoria med en nettovægt på 75 gram og holdbarhedsdatoerne 07.2026, 08.2026 eller 09.2026.
Sikkerhedsstyrelsen dumper ni ud af ti produkter
Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret 100 produkter fra ti onlinemarkedspladser og vurderer, at 90 procent af dem ikke lever op til danske standarder.
De dumpede produkter kategoriseres som ulovlige eller decideret farlige. Vurderingen beror på, at produkterne ikke lever op til EU's regler for produktsikkerhed.
Vicedirektør ved Sikkerhedsstyrelsen, Kirsten Wilbour Dam Christiansen, kalder resultaterne "totalt uacceptable" og vil gå til kanten af lovgivningen for at pålægge onlinemarkedspladserne mere ansvar.
De testede varer er tilfældigt udvalgt inden for udvalgte produktkategorier. Kategorierne er legetøj, elektroniske produkter, små maskiner og personlige værnemidler.
Sikkerhedsstyrelsen valgte produkterne på baggrund af, hvad forbrugerne i højere grad køber online. De ti onlinemarkedspladser er Temu, Amazon, Banggood, CDON, eBay, Fruugo, Wish, Alibaba, Etsy og Shein.
Alle 100 produkter er blevet undersøgt for, om mærkning og dokumentation er i orden. 90 procent lever ikke op til reglerne. 40 af de 100 produkter er blevet testet. 29 af dem fejlede testene, og ud af dem blev 19 vurderet som decideret farlige.
24-årig dømt i bankbudssager for 700.000 kroner
24-årige Ridwan Jabril Osoble er blevet idømt et år og tre måneders fængsel ved Retten i Viborg.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Han er dømt for omfattende bedrageri af den kategori, som vi ofte beskriver som bankbudssager.
Den 24-årige erkendte at have bedraget i mere end 40 tilfælde i løbet af årets første fire måneder. Det skete i samarbejde med en 19-årig mand, der vil bliver stillet for en dommer i januar.
Bedrageriet løb op i værdier for mere end 700.000 kroner sammenlagt.
Sagen blev kørt som en tilståelsessag.
Blev taget på fersk gerning, da han brød ind i musikhus
En 34-årig mand brød søndag morgen ind gennem et vindue til Tinghallen i Viborg, men det var ikke langt, han nåede med sine tyvkoster.
Faktisk nåede han aldrig ud af kongres- og musikhuset, før politiet fandt ham med værktøj i hænderne og på gulvet foran sig.
- Han blev taget på fersk gerning, siger Peter Søndergård, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg.
Men det var ikke bare i Tinghallen, manden havde været på spil.
På ham fandt politiet også en helt særlig mønt, som tilhørte Viborg Oase Kirke. Dermed kunne politiet finde frem til, at han også havde begået indbrud der.
Hjemme hos den 34-årige fandt politiet også 0,65 gram amfetamin og en foldekniv, som han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med.
- Han var hverken på fisketur eller på vej på jagt, siger Peter Søndergård.
I alt fik manden fire sigtelser.
To nye studier giver mistanke om bivirkning ved Ozempic
Lægemiddelstyrelsen beder nu den europæiske bivirkningskomité Prac om at kigge nærmere på to nye danske studier, der peger på en mulig bivirkning ved brugen af diabetesmedicinen Ozempic.
Det drejer sig om to forskellige studier fra Syddansk Universitet, der begge antyder en øget risiko for den sjældne øjensygdom Naion ved behandling af diabetes med Novo Nordisk-medicinen Ozempic.
Naion skader øjets synsnerve og opstår, når blodtilførslen til synsnerven pludselig stopper. Skaderne kan ikke behandles efterfølgende og er dermed varige.
Sygdommen er som sagt sjælden, men begge de omtalte studier viser en mere end fordoblet risiko for Ozempic-patienter sammenlignet med en kontrolgruppe.
Mænd blev taget på fersk gerning foran kirke
To mænd mødtes fredag morgen foran Sortebrødre Kirke i Viborg - men det var ikke, fordi de ville ind og høre præsten fortælle om kristendommen.
I stedet mødtes de for at udveksle et morfinlignende middel.
Foran kirken blev en 59-årig mand taget på fersk gerning af poltiet i at sælge ni metadonpiller til en 43-årig mand.
- Nogle handler rundstykker, andre handler narko, siger Peter Søndergård, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg.
Pas på: Skovl tabt på motorvejen
På motorvejen mellem Herning og Holstebro skal bilister mandag eftermiddag være ekstra opmærksomme.
Vejdirektoratet skriver, at der er tabt en skovl, der ligger over begge vejbaner i retning fra Herning mod Holstebro.
Den ligger mellem frakørslerne 20 Tvis og 22 Holstebro NØ.
Man skal passe på, når man kører forbi, skriver Vejdirektoratet.
Mand flækkede læben på sin nabo efter uenigheder
En beboer blev lørdag aften så irriteret på sin nabo, at en samtale mellem de to endte med en knytnæve i ansigtet og en flækket læbe.
Situationen, der blevet diskuteret ude i opgangen, var, at den ene nabo ifølge den anden spillede alt for høj musik lørdag aften klokken 19.00.
- Efter de havde udvekslet synspunkter om decibel, eller hvad de har sagt, så følte den ene sig kaldet til at knytte en knytnæve, siger Peter Søndergård, der er politikommiskær ved lokalpolitiet i Viborg.
Det var en 36-årig nabo, der slog sin 59-årige nabo så hårdt i ansigtet, at manden flækkede sin læbe.
På togstation startede ugen med fest
På togstationen i Engesvang havde en gruppe sørget for fejring med for rundstykker og hornmusik mandag morgen.
Blev slået i hovedet med et glas
Det gik voldsomt for sig på et værtshus i Skjern natten til lørdag.
En 56-årig mand blev overfaldet, da han ville hjælpe personalet med at smide en mand ud af værtshuset.
Lokalpolitiet i Ringkøbing oplyser, at en tredje mand pludselig greb fat i den 56-årige og slog ham i hovedet med et glas. Den 56-årige fik en flænge over det ene øje og blev behandlet i den tilkaldte ambulance.
- Vi har endnu ikke fundet gerningsmanden, men har noget videoovervågning, som vi skal se igennem, fortæller politibetjent Peter Ackermann.
Politiet giver følgende signalement af gerningsmanden: Mellemøstligt udseende, 20-25 år, 175-180 centimeter, almindelig af bygning, sort kort hår og skæg, lys hættetrøje og sort vest.
Fem drenge sprængte postkasse i luften
En postkasse blev fredag middag sprængt i luften på Romvej i Lemvig.
Det oplyser Matthias Sørensen, der er fungerende politikommissær ved lokalpolitiet i Holstebro.
På adressen mødte politiet fem drenge på henholdsvis 16 og 17 år, hvor en af de 17-årige drenge har flere kanonslag på sig.
- Han er sigtet, og forældrene er blevet orienteret, siger Matthias Sørensen.
Hærværket mod postkassen er ikke meldt til politiet endnu. Så længe postkasseejeren ikke har meldt det, kan gerningsmanden ikke straffes.
- Vi afventer stadig, siger Matthias Sørensen.
Politiet håber på gennembrud efter indbrudsbølge
Med anholdelsen af to mænd og en kvinde efter et indbrud natten til mandag håber lokalpolitiet i Silkeborg at have fået et gennembrud i efterforskningen af de mange indbrud, der de seneste uger har plaget Silkeborg Kommune.