Uheld på motorvej gav massiv kø

0:13

På Herningmotorvejen skete der tirsdag morgen omkring klokken 8.00 et uheld, og derfor var motorvejen spærret i vestgående retning.

Det skrev Vejdirektoratet på sit trafikkort.

Uheldet var sket mellem Hammerum og Herning i retning fra Silkeborg mod Herning.

TV MIDTVESTs reporter på stedet kunne fortælle, at der var massiv kø på strækningen.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby oplyser, at det var et harmonikasammenstød, der var sket på motorvejen, hvor tre biler var indblandet. 

Førerne af de tre biler blev kørt til tjek på sygehuset.

I dag kl. 09:43

Liveblog lukker

Da ulykken nu er afsluttet, og trafikken atter flyder, bliver denne liveblog lukket igen. 

I dag kl. 09:41

Politiet er færdige

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby oplyser, at politiet nu er færdige ved ulykkesstedet. 

- Det er afsluttet. Der er fartbart igen, siger han. 

I dag kl. 09:26

Trafikken glider igen

Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at trafikken på motorvejen nu glider uden problemer igen. 

I dag kl. 09:05

Biler fjernet

De involverede biler holder ikke længere på motorvejen. Det betyder, at andre bilister kan fortsætte på strækningen.

I dag kl. 09:04

Trafikken glider så småt igen

I forreste del af køen er trafikken så småt begyndt at glide igen. 

I dag kl. 08:59

Autohjælp ankommet

Kort før klokken 9.00 er der ankommet en autotransport til stedet for at fragte bilerne væk.