Melder klar til 1000 ukrainere: Andre venter på ny jura

Kommunerne i Midt- og Vestjylland er begyndt at forberede sig på at tage imod ukrainske flygtninge, men der er stor forskel på, hvor langt de er.

Mange ukrainere flygter fra deres krigsramte land i disse dage. Her står flere ukrainere og venter på toget på Kyiv Hovedbanegård.
Mange ukrainere flygter fra deres krigsramte land i disse dage. Her står flere ukrainere og venter på toget på Kyiv Hovedbanegård.
Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix

Krigen i Ukraine har sat store dele af verden i alarmberedskab, og også i Midt- og Vestjylland er kommunerne begyndt at forberede sig på at tage imod ukrainere, der flygter fra deres krigsramte land.

Der er dog stor forskel på, hvor forberedte de midt- og vestjyske kommuner er på at tage imod eventuelle ukrainske flygtninge.

Det viser en rundrigning, som TV MIDTVEST har lavet til landsdelens kommuner, hvor otte har svaret.

Torsdag ankom en bus med ukrainske flygtninge til Aalestrup, hvor flere blev genforenet med familiemedlemmer.
Torsdag ankom en bus med ukrainske flygtninge til Aalestrup, hvor flere blev genforenet med familiemedlemmer.
Foto: Eno Krogh, TV MIDTVEST

I Viborg Kommune har man undersøgt, hvilke muligheder der er, for at indkvartere de ukrainere, der kommer, fortæller kommunaldirektør i Viborg Kommune, Lasse Jacobsen. 

- Vi gik allerede i gang i sidste uge med at danne os et overblik, og ud fra hvordan situationen ser ud lige nu, tror vi, at vi er godt dækket ind.

Han fortæller, at Viborg Kommune på nuværende tidspunkt har omkring 300 boliger klar til at huse de ukrainere, der måtte komme. De 300 indkvarteringer er fordelt ud på hoteller, moteller, boligselskaber og kommunalejet boliger.

- De 300 boligindkvarteringer vil nok kunne huse omkring 1000 personer i alt. Derudover har vi 200 mobile senge, vi hurtigt vil kunne stille op i hallerne, hvis der bliver behov for det. Alt er uvist lige nu, så vi kan ikke gøre andet end at være klar, fortæller Lasse Jacobsen fra Viborg Kommune.

Det er stadig lidt uklart, hvordan kommunerne står rent lovgivningsmæssigt. 

Fredag fremsætter regeringen en særlov i Folketinget, som formentlig vil betyde, at ukrainere kan opholde sig længere tid end 90 dage i Danmark, før de skal sagsbehandles som flygtninge. 

Derudover kommer særloven formentlig også til at konkretisere, hvordan kommunerne skal handle, og hvilke forpligtelser de har i forhold til eksempelvis skolegang

Venter på retningslinjer

Hos Ikast-Brande Kommune er de mere tilbageholdne med at forholde sig til problemstillingen, før lovgivningen er på plads.

- Vi har ikke gjort noget konkret endnu. Vi føler, at vi har brug for noget lovhjemmel.  Selvfølgelig kigger vi på mulighederne, men vi går ikke aktivt ud og gør noget, før vi får lov, fortæller Flemming Storgaard, der er kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune.

I Ikast-Brande Kommune bor der 357 ukrainere, og kommunen forventer, at der vil være flere af dem, der vil få familiemedlemmer eller venner til kommunen, fortæller han. 

Selvom kommunen ikke endnu vil forholde sig til konkrete tiltag, før den nye lovgivningen bliver meldt ud, har de dog et plejecenter med 16 lejligheder, de har klar som reserve.

- Hvis alle kommuner tager deres andel, så tager vi også gerne vores del, siger Flemming Storgaard.

Børnehave skal huse 14 ukrainere fra lørdag 

Hos Struer Kommune har man allerede klargjort en tom børnehave, hvor 14 ukrainere flytter ind i weekenden. Kommunen blev kontaktet torsdag og allerede fredag står den møbleret, og klar til at modtage de fire familier.

- Det er svært at lave et retvisende overblik på nuværende tidspunkt, men vi vil forsøge at finde indkvartering til alle dem, der har brug for det. 

- Vi vil eksempelvis sagtens kunne finde plads til 100, som det ser ud lige nu, siger Jesper Thyrring Møller, der er kommunaldirektør i Struer Kommune.

Et hotel har også stillet 15 værelser til rådighed. 

Flere kommuner melder klar 

Imens de nye retningslinjerne og lovgivningen er under udarbejdelse, siger lovgivningen dog, at kommunerne altid skal og må hjælpe i akutte situationer.

Hos Lemvig kommune er de klar med 10-15 kommunale lejligheder, hvor der vil kunne bo 4-5 personer i hver. Derudover arbejder de allerede på, hvordan de nyankomne hurtigst og nemmest kan blive integreret i samfundet og få en dagligdag i kommunen.

- Vi forventer, at det mest er kvinder og børn, der kommer, så det handler om at få børnene hurtigt ind i institutioner og skoler, så de får en hverdag. Derudover skal vi hjælpe de kvinder, der har overskud til det, hurtigt ud på arbejdsmarkedet, fortæller kommunaldirektør i Lemvig Kommune Lars Keld Hansen.

Han understreger, at Lemvig Kommune er klar til at handle, så snart særlovgivningen er på plads.

Samme melding lyder det fra Thisted Kommune, der ifølge kommunaldirektør Ulrik Andersen har meldt til Udlændingestyrelsen, at de lige nu vil kunne indkvartere 600-800 ukrainere.