164 indberetninger om jordskælv: Glas klirrede og lamper gyngede
Der er ingen meldinger om skader efter jordskælv, der onsdag morgen ramte havbunden ud for Thyborøn.
Forskere har det seneste døgn modtaget 164 indberetninger om jordskælvet, der onsdag morgen ramte havbunden ud for Thyborøn.
- Folk rapporterer typisk, at det lød som en stor bil, der kørte forbi. At glas klirrede i skabe, eller at lampen gyngede lidt. Der er ikke meldinger om skader, forklarer seniorforsker Trine Dahl-Jensen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (Geus).
Jordskælvet fandt sted 24 kilometer ud for kysten og havde en styrke på 3,4.
- For danske forhold er det ganske kraftigt. Men det vil ikke trække mange løftede øjenbryn i Japan eller Californien, siger Trine Dahl-Jensen.
Det hidtil kraftigste jordskælv, der er registreret i Danmark, fandt sted 15. juni 1985 under Kattegat. Det havde en størrelse på 4,7.
Flest jordskælv i Nordsøen
De fleste skælv herhjemme finder sted i Nordsøen. Forskerne ved ikke, hvorfor det lige er Danmarks "hotspot".
- I et land som Danmark, der ligger langt fra en tektonisk pladegrænse, opstår jordskælv, fordi der sker en spredning langt væk ude i Atlanterhavet. Atlanterhavet vokser sig hele tiden større og større, og Europa og Nordamerika flytter sig fra hinanden.
- Det pres, der opstår, når pladerne skubbes fra hinanden, er formentlig det, der forårsager langt de fleste jordskælv i Danmark. Men hvorfor det præcis er Nordsøen og Vestjylland, der bliver ramt, ved vi ikke, siger Trine Dahl-Jensen.
Kirker styrtet sammen ved tidligere jordskælv
Kun få jordskælv herhjemme har skabt egentlige ødelæggelser. I 1841 styrtede dele af et kirketårn sammen på en kirke i Thy. Og i 1759 styrtede dele af Budolfi Kirke i Aalborg sammen som følge af et jordskælv.
Dengang havde man ikke udstyr, der kunne måle jordskælvenes styrke. Det kom først i 1927. Men her kommer beretningerne fra danskerne ind i billedet.
For thyboernes oplevelser af jordskælvet kan nemlig sammenlignes med nedskrevne beretninger fra dengang. På den måde kan man regne baglæns og anslå jordskælvenes størrelse, forklarer Trine Dahl-Jensen.
Data fra jordskælvene bruges også til at lave et skøn over, hvad bygninger i Danmark skal kunne modstå i form af rystelser i undergrunden.
- Vi laver en beregning af de accelerationer, man skal forvente inden for de næste 50 år. Når man bygger, skal det kunne holde til de maksimale accelerationer - og lidt til - for at man kan være sikker på, at det kan holde til de rystelser, man kan blive udsat for, siger Trine Dahl-Jensen.
