Gennembrud i fiskeriforhandlinger skræmmer fiskerne
Det er en lettelse for fiskerne, at de igen kan fiske i norske farvande, men kvoterne skuffer og skræmmer.
Efter tre svære måneder uden adgang til norsk farvand kan danske fiskere igen fange fisk i disse for dem vigtige farvande. De må dog fange betydeligt færre fisk, end de plejer, på grund af brexit.
Norge, EU og Storbritannien har tirsdag indgået aftaler, der sikrer fiskemulighederne for resten af året.
I Danmarks Fiskeriforening er der både glæde og ærgrelse over tirsdagens aftaler. Det er ifølge direktør Kenn Skau Fischer glædeligt, at fiskerne får adgang til norske farvand, og at de igen kan planlægge for hele året.
- Men det har kostet. Desværre kan vi se, at der betales en ekstra regning som følge af brexit. Det kommer ved, at fiskerimulighederne indskrænkes for dansk fiskeri, og det er skræmmende, siger han.
Aftalen om adgang til norske farvande gælder med det samme.
Fiskeriministeren er glad for, at de langvarige forhandlinger endelig har åbnet vigtige farvande for danske erhvervsfiskere.
- Det er et lettelsens suk, der kan drages her. Vi er helt med på, at for fiskerne under pres har det taget alt for lang tid. Vi må bare sige, at årsagen er noget udefrakommende, siger Rasmus Prehn (S).
De norske farvande er vigtige for de danske fiskere. Derfor har det været dyrt, at det på grund af brexit ikke har været muligt at indgå en aftale med Norge.
Problemet har været og er fortsat, at de britiske farvande er de mest attraktive for Norge. Da EU ikke længere råder over disse, har det været svært at forhandle en god aftale med nordmændene.
Det afspejles i de aftaler, der er indgået. Fiskemulighederne for nogle arter som jomfruhummer, havtaske og en række bifangster forringes markant.
- Det er godt gammeldags træls. Vi har forhandlet, så godt vi kunne inden for den ramme, siger Prehn.
Normalt forhandles fiskekvoter i god tid og gælder for et år. Men Storbritanniens farvel til EU har skabt uorden i systemet, og det har ifølge Danmarks Fiskeriforening været dyrt.
Problemet er, at den aftale, der er indgået tirsdag, er landet i slutningen af årets første kvartal, som er en vigtig periode for fiskeriet af de arter, som nordmændene er mest interesseret i.
Derfor håber Kenn Skau Fischer, at man kan få kvoterne forhandlet højere gældende fra 1. januar 2022.
- Hvis vi kan få forhandlinger i god tid før 2022, så har vi en klar forventning om, at vi igen kan få noget volumen ind i aftalen, for så kan vi igen give Norge nogle fisk, som skal fiskes i årets første måneder, siger han.
Aftalen i år afspejler ifølge direktøren, at man "kom skævt ind i året som følge af brexit".
Fiskeriministeren deler den ambition. Men han vil ikke garantere noget.
- Vi vil lægge os i selen for, at det bliver bedre. For vi er med på, at det er ikke godt nok, det der ligger her. Men man må også bare sige, at det er barske vilkår. Vi kommer til at kæmpe dag og nat. Men at love, at det bliver bedre, det skal vi passe på med, siger Rasmus Prehn.
Forhandlingerne med Norge har stået på hele året.