Ny fiskeriaftale varmer i Thyborøn
Midt- og vestjyske fiskere ånder lettet op efter ny fiskeriaftale mellem EU og Storbritannien .
- Det er positivt.
Så kontant lyder udmeldingen fra Kurt Madsen, formand for Danmarks Fiskeriforening, kreds 5, ovenpå gårsdagens fiskeriaftale mellem EU og briterne.
Fuld adgang og uændrede kvoter
Storbritannien havde ellers truet med en hård udmelding af EU med store konsekvenser for de danske fiskere, der fisker i britiske farvande, til følge. Men aftalen er endt med at Storbritannien frem til udgangen af 2020 vil være omfattet af den fælles fiskeripolitik. Der vil være fuld adgang til britisk farvand og fordelingen af kvoter vil være uændret.
- Der er tilfredshed, konstaterer Kurt Madsen og fortsætter.
- Det betyder, at fiskerne får ro nu. I hvert fald i godt og vel to år. Og det betyder meget.