CO2-afgift koster 20.000 job i fødevarebranchen

En afgift på 1200 kroner per ton udledt klimagas er langt den billigste vej til at nå målet om Danmarks mål om 70 procent færre klimagasser i 2030.

Det er meldingen i en ny rapport fra de miljøøkonomiske vismænd, som offentliggøres tirsdag.

De samfundsøkonomiske omkostninger vurderes til knap fire milliarder kroner om året. Det svarer til et årligt tab på cirka 0,15 procent af bnp fra 2030. Og det er langt billigere end de tidligere bud fra blandt andet Klimarådet.

- En ensartet drivhusgasafgift er for samfundet klart den billigste måde. Det tilskynder forbrugere og virksomheder til at gennemføre de billigste reduktioner først, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Tid bliver penge

Og jo længere tid, der går, inden afgiftssatsen meldes til alle, der skal tilpasse sig, jo dyrere bliver det.

Fortsætter politikerne med den nuværende blanding af beskatning af fossile brændsler og vidt forskellig slags støtte til vedvarende energi, så bliver prisen for samfundet i stedet for fire milliarder mindst 18 milliarder kroner årligt.

En generel afgift rammer til gengæld især landbruget og fødevareindustrien.

13.000-15.000 mistede job i landbruget og 4000 i fødevareindustrien. Det er ifølge vismændene konsekvensen af en ensartet CO2-afgift.

Vismændene mener dog, at der kommer et tilsvarende antal job andre steder såsom i servicesektoren og andre mindre klimabelastende brancher.

- Det er ikke sjovt at blive tvunget til at skifte job og græsgange, siger Lars Gårn Hansen.

- Men hvis vi vælger fortsat at betale for at fastholde beskæftigelsen i landbruget som hidtil, så har det nogle store omkostninger for samfundet på otte til ni milliarder kroner årligt, som vi så alle sammen skal betale, siger han.

Landbrug & Fødevarer: Pas på med at stramme skruen for hårdt

Klimadirektør Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer mener, at tabet af job i landbruget bliver langt større og konsekvenserne på landet drastiske.

- Vi har et erhverv, hvor man ikke bare kan sætte el til koen og elektrificere marken. Så der vil forsvinde rigtig mange arbejdspladser på landet, og mange landsbyer affolkes, siger han.

- Landbruget har fuld fokus på den grønne omstilling. Men hvis man strammer skruen for hårdt, så bliver der ikke tale om en omstilling, men om afvikling af en meget stor del af landbruget, siger han.

Flertal og eksperter kræver CO2-afgift: Regeringen tøver

Regeringen er forbeholden overfor en CO2-afgift, selv om et flertal i Folketinget og eksperter kræver det.

Regeringen har hidtil været mere end forbeholden. I en skriftlig kommentar undlader finansminister Nicolai Wammen (S) at forholde sig direkte til det.

- Rapporten viser mig, at den aftale om grøn skattereform, som vi indgik sidste år, var den rigtige vej, siger han.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få et interview.

Den grønne skattereform, som blev vedtaget, blev kritiseret af eksperter og folketingspartier for netop ikke at indeholde en CO2-afgift.

Klimarådet har tidligere foreslået en afgift på 1500 kroner, og et flertal i Folketinget presser på for at få afgiften forhøjet fra de par hundrede kroner, den er på i dag.

Det skyldes en ambition om, at udlederen i højere grad skal betale. Men regeringen frygter, at det vil koste danske arbejdspladser at pålægge for eksempel landbruget en afgift, som udenlandske aktører ikke skal betale.

Det vil skabe en fordel for udenlandske landmænd, er frygten.

- Vi er enige i, at en ensartet regulering af drivhusgasser er et afgørende instrument for at indfri 70 procentmålet, og det skal ske på en bæredygtig og afbalanceret måde, så vi passer på vores arbejdspladser og vores velfærdssamfund, siger Nicolai Wammen.