Efter kritik af folkeskolen: Drop lektiehjælp og hold flere pauser

En pause i ny og næ kan alle bruge.

Men børn med fuld fart på deres udvikling både personligt og fagligt, har i den grad brug for at stoppe op, trække vejret og få tankerne væk fra alt det hektiske. 

Sådan lyder opfordringen fra Hanne Knudsen, der er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Århus Universitet. 

- De pauser der er, når man keder sig lidt i pausen eller sidder på fritidshjem og sidder og "dimler" med noget, de forsvinder med det her ekstra hjælp, så børnene er hele tiden på. Børnene har brug for pauser, for at kunne udvikle sig, lyder det. 

Opfordringen kommer på baggrund af Randi Højstrup Kirkefeldts historie.

Hun bruger weekender og ferier på at køre tværs over landet fra Amager til Holstebro, for at hendes niårige datter Line Højstrup Kirkefeldt kan modtage privatundervisning i matematik, dansk og engelsk.

Hun mener nemlig ikke, at folkeskolen giver datteren den nødvendige hjælp. 

- Vi bliver simpelthen bare nødt til at gøre det for at støtte op om Line, så det ikke udvikler sig til skolevægring, for det kan det hurtigt, når man ikke får den hjælp, man skal have, siger Randi Højstrup Kirkefeldt.

Overbelastede børnehjerner

Men det er ikke kun op til skolen, at støtte op om børnene.

For at sige at sige at folkeskolen er problemet, når ens barn har problemer, er ikke hele historien, ifølge Skolelederforeningen. 

- Der tror jeg, vi må skille tingene ad og så sige, hvad er det for nogle problemer, vi ser, børnene har og hvad er det for noget, der sker i folkeskolen, lyder det fra foreningens formand, Claus Hjortdal. 

Han henviser til, at de seneste trivselsmålinger og det faglige niveau i folkeskolen ligger på et stabilt niveau.

Corona-pandemien har dog skabt større mistrivsel, hvilket formanden også anerkender.

Men når det kommer til det karakter- eller indlæringsmæssige, viser tallene, ifølge ham, ikke de store udsving. 

- Vi ser børn, der har det svært i øjeblikket og en af de ting vi kigger på, er at deres hjerner er overbelastede. Børnene får ikke nok ro. De bliver udfordret hele tiden, de er i stressreaktion hele tiden, fordi de skal følge med her, og også lige nå det der, spille et spil, skrive til kæresten, sende billeder, lyder det fra Claus Hjortdal

Et fælles ansvar

Den påstand genkender lektor Hanne Knudsen. 

Hun mener dog ikke, det kun er de sociale medier, der presser børnene. 

Også skolesystemet spiller en rolle. 

- Der har været et for stort fokus på at optimere i folkeskolen. Børnenes pauser bliver taget fra dem ved folkeskolereformen, hvor man bygger en skole på at maksimere og få det meste ud af børnenes potentiale hele tiden, fortæller Hanne Knudsen. 

Foreningen Skole og Forældre, der er en interesseorganisation for skolebestyrelsesmedlemmer i folkeskolen, har siden 2019 oplevet en markant stigning af henvendelser fra frustrerede forældre. 

På tre år er antallet af henvendelser steget med tusind og er således gået fra 1449 i 2019 til 2501 henvendelser i 2022.

Men spørger man Claus Hjortdal, må forældrene også se indad, hvis børnenes trivsel, skal forbedres. 

- Vi bliver nødt til at opfordre forældrene til at snakke sammen om det her problem. De skal være med til at sætte grænser for, hvor lang tid deres børn kan være på sociale medier og det her "flimmer", der overbelaster deres hjerner. 

Han mener, det er medvirkende faktor til, at børnene kan have svært ved at koncentrer sig om deres skolegang. 

- En hjerne, der er stresset sørger for, de sover dårligt, de ikke spiser nær så godt, de ikke er nær så friske – er det så, så underligt, at de ikke kan lære noget? Nej, det er det ikke, lyder det fra Claus Hjortdal.