Flest nye virksomheder i Midt- og Vestjylland

Samtidig med at antallet af nye virksomheder falder i resten af landet, har iværksætterne travlt i det midt- og vestjyske.

Svejser_naer.jpg

Der er gang i de midt- og vestjyske iværksætter hjul. I følge en opgørelse fra analysevirksomheden Experian så 35 nye virksomheder dagens lys i de første måneder af 2018. Samtidig faldt antallet af virksomhedsopstarter i resten af landet set i forhold til samme periode sidste år. 

Der er godt nok langt fra de 4.149 nye virksomheder, der er skudt op i hovedstadsområdet til de blot 671 nye registrerede virksomheder i det midt- og vestjyske. Men selv om hovedstadsområdet og Østjylland klart huser flest virksomheder, så er det i 1. kvartal af 2018 gået baglæns set i forhold til sammen periode sidste år. 

I hovedstaden er der således registreret 15 færre nye virksomheder fra januar til april 2018 end i perioden 2017. Det fremgår af en analyse, som Experian har lavet på tal fra Erhvervsstyrelsen. 

I Midt- og Vestjylland er på et år kommet 35 nye virksomheder til, fra 636 i 2017 til 671 i 2018. En pæn stigning på 5,5 procent.

Erhvervsdirektør: Ikke overraskende

Direktør i Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande er glad for udviklingen i det midt- og vestjyske.

- Det er bestemt positivt, siger Kenneth Mikkelsen. 

- Jeg ikke overrasket, når jeg hører tallene. Det er egentlig også, den mavefornemmelse vi har. Der er egentlig godt gang i hjulene her hos os, og der kommer mange nye iværksætter til. Man skal passe lidt på med tal af den slags som Experian bygger analysen på, fordi de ikke er rensede for f.eks. holdingselskaber eller virksomheder, der skifter selskabsformer.

- Vi kommer dog selv med en opgørelse i næste uge, hvor vi har renset tallene, der peger i samme retning, siger erhvervsdirektøren i Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. 

I forrige uge kom Forenklingsudvalget under Erhvervsministeriet med en række anbefalinger til ændringer i måden, vi driver erhvervsfremme. Blandet andet foreslås det, at erhvervsstøtte på kommunal og regionalt niveau droppes til fordel for en håndfuld centrale erhvervshuse, der skal overtage indsatsen med at hjælpe nye virksomheder til verden og støtte væksten i de virksomheder, der i er i gang. 

2:13
Det er en rigtig dårlig idé at centralisere den offentlige rådgivning til virksomheder. Sådan lyder det fra flere kanter.

En lang række organisationer og politikere har skudt dele af anbefalingerne ned. Det er ikke alle anbefalinger Kenneth Mikkelsen afviser, men den kommunale erhvervsstøtte, som han selv er en del af, fungerer godt. 

- Når vi er i en situation, hvor der er gang i iværksætteriet. Der er 60 procent flere iværksættere der søgte vejledning hos os i 2017 end i 2016. Så jeg synes da, det er tåbeligt at ændre i systemet, siger Kenneth Mikkelsen.  

Han bakkes op af formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der også frygter at det kan resultere i færre iværksætter succeer, hvis den kommunale erhvervsfremminsats ændres radikalt. 

- Den helt nære rådgivning og den erhvervsservice, der tilbydes i kommunerne er afgørende for de ny-opstartede virksomheder, siger Steffen Damsgaard.