Fusk med festivalbilletter: Sådan undgår du at blive snydt
Mangler du også en billet til festival? Her er fem råd til, hvordan du undgår at blive snydt af billet-svindlere.
Efter år med Coronakrise og lukkede festivalpladser er efterspørgslen på festivalbilletter i år særligt høj.
Mange køber billetter fra private, hvis festivallen er udsolgt, og det kan være farligt at købe billige billetter fra private, skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er nemlig efter alt at dømme større risiko for at blive snydt og miste sine penge.
Tal fra politiets Nationale Center for IT-kriminalitet viser, at politiet fra januar til april i år allerede har modtaget 191 anmeldelser om billetsvindel. Det er en støt stigning fra 2019, hvor politiet i samme periode modtog 131 anmeldelser på hele året.
- Der er rigtig mange, der gerne vil have fat i billetter til sommerens festivaller og koncerter. Det er svindlerne godt klar over, og de udnytter vores iver og tillid til hinanden. Derfor er det vigtigt at sætte farten ned og tænke sig om, inden man køber, skriver Marie Wessel fra Digitaliseringsstyrelsen i pressemeddelelsen.
Gode råd er ikke dyre
Her får du - helt gratis - fem råd fra Digitaliseringsstyrelsen til at undgå at blive snydt, når du køber festivalbilletter.