Ilten er ved at forsvinde i de danske fjorde
Mængden af ilt i flere danske farvande er kraftigt nedadgående, fordi en stor mængde af nærringsstoffer fra landbrug og spildevand ender i havet, hvor det kvæler dyr og planter.
Både fisk og planter gisper i øjeblikket efter ilt i flere danske fjorde, hvor der er kommet et betydeligt stort iltsvind. Det viser Miljøstyrelsens seneste målinger.
Der er blevet målt kraftigt iltsvind i Nissum Fjord, Limfjorden, Ringkøbing Fjord i vores landsdel, og derudover i det Det Sydfynske Øhav og fjorde i både Nordjylland og Syddanmark.
Kraftigt iltsvind betyder, at der er under to milligram ilt per liter vand, og det har store konsekvenser for livet i havet. Uden ilt vil fisk, havplanter og bunddyr som muslinger, snegle og søstjerner nemlig dø.
Iltsvind gennem mange år
Problemet med iltsvind i de danske fjorde har været kendt siden 1980’erne, og det er kun blevet værre med tiden. Iltsvindet skyldes, at vores landbrug og spildevand udleder meget store mængder næringsstoffer ud i havet som kvælstof og fosfor, fortæller Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- Jo flere næringsstoffer der findes i havet, jo større er risikoen for, at der vil ske en opblomstring af alger, når det bliver varmt og solrigt. Og når algerne dør og falder ned på bunden af havet, så bruger de meget ilt i deres forrådnelsesproces.
Det er især marker med kornafgrøder, der udleder de mange nærringsstoffer, der finder vej til havet, og især majsmarker har vist sig at være en stor synder.
Problemet kan løses
En effektiv måde at komme problemet til livs, er ifølge Thyge Nygaard, at få flere græsmarker, og en bedre fordeling af, hvilke marker der har hvilke afgrøder, så marker, der dræner ud til et vandløb, eksempelvis ikke har majs.
- Landmændene bliver målt på, hvor meget gødning de må bruge, men vi vil gerne have en mekanisme indført, der i stedet måler, hvor meget landmændene udleder af næringsstoffer til vandmiljøet. Det kunne forhåbentlig få landmændene til at vælge anderledes, fortæller Thyge Nygaard.