Nu kan du komme med bud på dansk kulturarv
Hvad er dansk kulturarv? Det er spørgsmålet som kulturminister Jakob Engel-Schmidt gerne vil have danskernes bud på. Han foreslår selv pølsevognen og hyggen.
På baren står der øl og sodavand. Det er mandag formiddag og snakken går både foran og bag baren. Vi befinder os på værthuset Don Quijote i Herning.
Her kender folk hinanden - og skulle der komme nye ansigter ind, så kommer man også hurtigt til at kende mennesket bag.
For brune værthuse er en vigtig dansk kulturinstitution, lyder det fra indehaveren i Herning. Det er en dagligstue, og her er relationerne nærmest familiære.
- Det er en del af dagligdagen for mange mennesker at komme ned på stuen og snakke, siger Lars Fenger.
Én af dem er Louise Voetmann.
- Her kan man komme, som man er. Man skal ikke være en anden, siger hun.
Men hvad er egentlig dansk kulturarv? Det er spørgsmålet som kulturminister Jakob Engel-Schmidt gerne vil have danskernes bud på. Formålet er at få Danmark bedre repræsenteret på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. En liste over kulturarv i verdensklasse.
Immateriel kulturarv dækker over den kulturarv, vi ikke fysisk kan gribe fat i såsom traditioner, kundskaber og måder at være sammen på. Ministeren nævner selv hygge og pølsevognen.
Til sammenligning har Italien fået optaget operasang, Argentina har tangoen, og Finland har fået sauna-kulturen med på listen.
I Herning foreslår de altså, at de brune værtshuse får en plads på listen. I Silkeborg foreslår Karsten Grønbæk den danske festivalkultur.
- Her kan man hygge sig på tværs af status, lyder det.
Både han og alle andre danskere kan fra mandag give deres bud på hvilke traditioner, håndværk og skikke, der er særlige for Danmark.
Har du et forslag, så kan du indsende dit bud til og med den 8. januar 2025 lige her.
Herefter igangsættes en afstemning, hvor alle danskere på Kulturministeriets hjemmeside kan stemme på, hvad der er bedste bud på unik dansk, levende kultur.
Lige nu er der kun to danske bidrag til listen over immateriel kulturarv. Det ene af de to er den nordiske klinkbådstradition, som blandt især holdes i hævd i Struer. Det andet bidrag er inuit-trommedans fra Grønland.