Sæson for grusom død: Sådan undgår du at brænde dyr

Pindsvin og andre smådyr ser de store brændebunker til sankthansbål som ideelle skjulesteder. Se hvordan du undgår forbrændte og døde dyr.

Forbrændt pindsvin tilses ved dyrlægen.
Forbrændt pindsvin tilses ved dyrlægen.
Foto: Annemarie Duus, Tjele

Sankt Hans-bålet ligger mange steder og venter på at blive tændt. Hele året er der samlet grene og kviste til midsommerfesten. Men det er ikke kun visne grene, der er i bålet

- Det er et fantastisk sted for pindsvinene at lave bolig, siger Annemarie Duus, bestyrelsesmedlem Pindsvinevennerne i Danmark.

Bunker med grene tiltrækker små dyr som pindsvin, mus og frøer og mindre fugle som solsorte og gærdesmutter, der kan finde på at bygge reder i brændet. Mange af dem ender desværre med at blive brændt i Sankt Hans-bålet.

- Flyt bålet inden det tændes. Og gerne samme dag, siger Annemarie Duus.

Pindsvin er nataktive, det meste af dagen ligger de og sover.

- Varme og larm får ikke pindsvinet til at flytte sig, det er ikke nok at ruske i grenen. For pindsvinets forsvar ved farer er at rulle sig sammen til en lille pigget bold, siger Annemarie Duus.

0:10
Annemarie Duus sætter pindsvin tilbage til naturen. Arkiv: TVMIDTVEST

Pindsvinevennerne i Danmark arbejder for at hjælpe pindsvin og har samarbejde med flere plejestationer for pindsvin.

- Hver år får vi forbrændte pindsvin ind på plejestationerne, det der sker er at pindsvinets pigge smelter, og fordi pindsvinet har sort hud kan det være svær at se hvis de er blevet forbrændte, siger Annemarie Duus, bestyrelsesmedlem Pindsvinevennerne i Danmark.

Forbrændt pindsvin hvor sårene er helet men piggene endnu ikke vokset ud.
Forbrændt pindsvin hvor sårene er helet men piggene endnu ikke vokset ud.
Foto: Annemarie Duus, Tjele

Et forbrændt pindsvin kræver pleje i mange måneder

- Pindsvinet kan ikke lukkes ud før piggene er vokset ud igen, for piggene er deres eneste forsvar, og det tager omkring seks måneder, siger Annemarie Duus, bestyrelsesmedlem Pindsvinevennerne i Danmark.

Står du med et skadet pindsvin kan du ringe til pindsvinevennernes akuttelefon.