Socialdemokratiet vil lave historisk udspil: Slut med at søge asyl i Danmark
Der skal skabes et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dag, siger Mette Frederiksen (S).
Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på den danske grænse eller i et af landets asylcentre.
I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, der kommer med et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.
Det skriver DR-Nyheder.
Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.
Her skal de opholde sig, mens deres asylsag behandles.
- Det er bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dag, siger partiformand Mette Frederiksen (S).
- Situationen er jo den, at der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikke, siger hun til DR-Nyheder.
Ingen adgang til Danmark
Heller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark. De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget.
Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, indtil der blev lukket af.
Systemet skal kombineres med et loft over ikkevestlig indvandring.
Det skal omfatte både flygtninge, mennesker med humanitært ophold og familiesammenførte fra ikkevestlige lande. Loftet skal vedtages af Folketinget hvert år.
Et forslag med to formål
Det er to formål med Socialdemokratiets asylreform ifølge DR-Nyheder.
Den skal gøre op med et system, hvor kun de heldige og mest ressourcestærke flygtninge når frem til Europa.
Men det handler også om at kontrollere og begrænse adgangen til Danmark for ikkevestlige udlændinge.
Udlændingeudspillet "Retfærdig og realistisk" er partiets køreplan frem mod et folketingsvalg, skriver Berlingske.
Ifølge avisen læger partiet også op til, at alle flygtninge og indvandrere fremover skal arbejde 37 timer om ugen eller være i uddannelse.
Det skal gælde personer, der "gennem en årrække" har levet i Danmark på offentlig forsørgelse.
/ritzau/
