Stines kæreste satte fælder op for at afsløre hende

Han sigtede på hende med et våben. 

Han dikterede, hvornår hun måtte spise, og hvornår hun måtte gå i bad. 

Og der var flere steder i deres lejlighed, hvor hun ikke måtte komme. Det kontrollerede han ved at sætte fælder op, så han kunne se, om hun havde været det.

Dengang var Stine midt i 20'erne.

- Det blev endnu en traumatisk oplevelse, fordi min kæreste ville isolere og bestemme over mig, og kontrollen blev mere og mere absurd, fortæller Stine, der nu er i slut 20'erne. 

Hun var glad for illusionen om et lykkeligt forhold. 

Men det blev det aldrig, og efter flere voldsomme episoder, hvor hun også blev bedt om at sidde i en hundekurv og spise, endte hun på krisecenter.

Hør Stine fortælle om hvilke fælder hendes ekskæreste satte op i videoen nedenfor.

TV MIDTVEST har valgt at anonymisere Stine, da hun er bange for, at ekskæresten vil begå ny vold mod hende.

- Jeg er bange for min sikkerhed og min ekskæreste. Men jeg er også bange for mennesker i al almindelighed. 

- Mit nervesystem reagerer på lyd, lys og bevægelser, og så er jeg nok allermest bange for, om jeg kan stole på mig selv, og om jeg kan sige fra. For det er godt nok meget, jeg har tilladt gennem årene, fortæller Stine, der førtidspensioneret og som sjældent går ud af sin lejlighed.

Stine håber nu på, at hendes historie og erfaringer kan redde andre unge, der er offer for vold.

- Jeg har været et nemt offer, fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg accepterede vold som en uundgåelig del af mit liv, og det er der mange, der har udnyttet, understreger hun.

I videoen nedenfor fortæller Stine, hvorfor hendes ekskæreste sendte dødstrusler.

Overgreb startede som barn

Stines barndom var præget af en alvorligt syg mor, der døde, da Stine var 12 år.

- Jeg gik altid på listefødder for ikke at fylde derhjemme, og jeg kan stadig få følelsen af, at det var min skyld, at min mor døde, fordi jeg ikke gjorde det godt nok. Sygdommen fyldte alt, og jeg følte ikke, at der var plads til mig, husker Stine.

Det var en barndom, der var svær et navigere i, og i dag er Stine klar over, at der var noget helt galt med hendes kompas for, hvad der var rigtigt og forkert, og hvornår der var tale om vold og overgreb.

- Fra jeg var cirka 6 til 14 år, var der en ældre dreng, der forgreb sig på mig, og det blev mere og mere voldsomt og grænseoverskridende. Jeg husker skammen og ubehaget, men det var også en eller anden form for anerkendelse, forklarer Stine.

Hun sagde ikke noget til nogen, og det har nok været kendetegnende for hende i alt for mange år, fortæller Stine:

- Jeg ville ikke være en byrde. Jeg var bange for, at det kunne tage livet af min mor, så jeg vænnede mig til det ubehag, jeg mærkede.

Ungdomsårene var svære, og Stines grænser blev mere og mere udvaskede. Hun fortæller om adskillige tilfælde af vold, psykisk vold, mobning og overgreb.

- Jeg har ikke vidst, at det var overgreb, og at det var forkert. Jeg troede, at det var min kald i livet, og at alt der var ubehageligt, var fordi, jeg ikke gjorde det godt nok, forklarer Stine.

Hun oplevede også et kortvarigt, sundt forhold, men langt de fleste relationer var usunde, indser hun i dag.

Stine tegner blandt andet kvinder, der hænger i galger, for at bearbejde sine traumer. Hør mere i videoen.

Én dag ændrede alt

Det var i april 2023, at hun tog mod til sig og kontaktede Holstebro Krisecenter. 

Det er en dag, Stine aldrig glemmer.

- Jeg troede bare, jeg skulle være der en enkelt nat, for jeg havde stadig følelsen af, at det nok ikke var så slemt, og at jeg var til besvær, fortæller Stine.

Det endte med, at hun var på krisecentret i 170 dage, og hun har aldrig fortrudt.

- Jeg blev rummet, set og hørt, og det gjorde en verden til forskel. Jeg har fået et autentisk håb baseret på kærlighed, forklarer Stine og uddyber:

- Hvis de (Krisecenteret, red.) kunne rumme mig, så er der også andre, der kan, og jeg behøver ikke finde mig i at blive behandlet dårligt.

Opholdet på Krisecentret har givet Stine fornyet mod på livet.

Hun bor nu i sin egen lejlighed et sted i Midt- og Vestjylland, men hun er stadig mærket.

Men gennem tegninger forsøger hun at få nogen af de grimme oplevelser ud af kroppen. 

Se et udvalg af Stines "terapi-tegninger" nedenfor.