TV MIDTVEST får journalistisk hæderspris

Streamingserien "For Enhver F*cking Pris" vandt fredag aften prisen Den Gyldne.

Dan Sørensen og Casper Roslyng modtog prisen ved årets gallafest i Holstebro.
Dan Sørensen og Casper Roslyng modtog prisen ved årets gallafest i Holstebro.
Foto: TV MIDTVEST

Journalisterne Dan Sørensen og Casper Roslyng vandt fredag aften prisen Den Gyldne for deres streamingserie "For Enhver F*cking Pris". 

Det skete, da Dansk Journalistforbund Kreds 5 for 13. gang afholdt gallafest og prisuddeling i Holstebro.

I "For Enhver F*cking Pris" følger man fodboldklubben Viborg FF's op- og nedture gennem en sæson. 

De to tv-journalister Dan Sørensen og Casper Roslyng er med deres kameraer kommet tættere på en fodboldklub, end vi tidligere har været. Seerne kommer med ind i fodboldverdenens lukkede rum og giver et unikt og ærligt indblik i en særlig arbejdsplads.

Serien er blevet bemærket over hele landet, og den har fanget både inkarnerede fodboldfans og mennesker, der ikke interesserer sig for boldspil men bare gerne vil se godt fjernsyn. 

Det er derfor, at de to journalister nu kan bryste sig med prisen Den Gyldne, der gives til en person eller gruppe, der i det forgangne år i særlig grad har markeret sig inden for sit fag