To ud af fem danskere: Kommunen må godt lure via Facebook
De danskere, der accepterer, at kommunerne lurer med på nettet, forstår tidsånden bedst. Sådan lyder vurderingen fra en erhvervsforsker.
Knap to ud af fem danskere mener, det er helt i orden, at kommuner tjekker borgeres åbne Facebook-profiler som et led i sagsbehandlingen.
Det viser en dugfrisk undersøgelse blandt 1.040 danskere, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk.
Der er dog flere - lidt over halvdelen - af de adspurgte, der svarer nej til, at kommunen må følge med i borgernes liv over Facebook.
Forstår tidsånden
Men det er de danskere, der accepterer, at kommunerne lurer med på nettet, som forstår tidsånden bedst. Sådan lyder vurderingen fra Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS).
- Det er et udtryk for en realitetssans, for det er ret let for det kommunale at gøre de her ting. Hvor de 51 procent måske ikke rigtig er fulgt med udviklingen, siger han til Avisen.dk.
Det er blevet mere almindeligt, at kommunen bruger sociale medier, når de foretager sagsbehandling. I en rundspørge til landets fem største kommuner, som Avisen.dk foretog i december, svarede alle fem, at Facebook er en del af sagsbehandlingen i deres kommune.
Og Søren Schultz Hansen forventer, at kommunerne på sigt vil bruge sociale medier i deres sagsbehandling i endnu højere grad end i dag.
Hidsig debat
I december skabte det en hidsig debat, da Avisen.dk kunne fortælle, at Aalborg Kommune kiggede med, da den sygemeldte Anita Bang Degn lagde billeder på Facebook af sine hjemmebagte julekager. Det fik nemlig kommunen til at tvinge hende op i arbejdstid i hendes praktik.
På den måde kan billeder fra Facebook blive anvendt som en trussel. Og det er en helt forkert tilgang, mener professor Lars Uggerhøj fra Aalborg Universitet, der forsker i socialt arbejde og borgeres møde med offentlige myndigheder.
- Hvis en borger kan mere end forventet, burde det ikke blive opfattet negativt, påpeger han.
Lars Uggerhøj vurderer, at kommunerne bevæger sig på grænsen af, hvad der er etisk forsvarligt, når de kigger borgerne over skuldrene via sociale medier.
- Det ville være det samme, som hvis man satte detektiver til at holde øje med folk, hvis ikke Facebook eksisterede. Så kunne man simpelthen sætte folk til at overvåge folk i deres lejlighed. Der synes vi måske, at det begynder at overskride en etisk grænse, men i virkeligheden er Facebook-overvågning også en overskridelse, siger han.
