Ung venstreløve afløser Gade
Mads Rørvig afløser den afgående forsvarsminister Søren Gade i folketinget.
Den kun 24-årige Mads Rørvig (V) fra Kjellerup bliver afgående forsvarsminister Søren Gades (V) afløser i folketinget. Dermed bliver Mads Rørvig det yngste folketingsmedlem.
- Selvfølgelig er det på et kedeligt grundlag. Søren Gade har gjort det rigtig godt. Alligevel så glæder jeg mig til opgaven, selvom det da bliver en tung arv at løfte, fortæller Mads Rørvig til TV/MIDT-VEST
Mads Rørvig er født i Kjellerup, men bor lige nu i Valby. Han har gået på Viborg Handelsskole. Er uddannet Civiløkonom og er lige nu i gang med at skrive speciale. Efter planen er han cand. merc. til sommer. Ved siden af studierne arbejder Mads Rørvig i Nykredit.
Hør Peter Torstensens inteview med Mads Rørvig her: