Varme er med til at give tidligt iltsvind i danske farvande

Iltsvindet i de danske farvande er i år indtruffet tidligere, og det er mere udbredt og mere intenst end på samme tid sidste år.

Det fremgår af et nyt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om, hvor udbredt iltsvind er i de danske farvande.

Ifølge rapporten er det dog en senere start flere steder, end det var i 2020.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder det i en pressemeddelelse for "en bombe under det danske havmiljø."

- Jeg er dybt bekymret over den udvikling, som vi ser i vores havnatur netop nu. Iltsvind kvæler livet i særligt vores kystnære vande, og det er en konsekvens af, at der bliver udledt alt for meget kvælstof til vores vandmiljø, siger hun i meddelelsen.

Hun mener, at det kræver politisk handling.

Årets klima fremmer iltsvind

Det er især Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord og det sydlige Lillebælt, som er hårdt ramt af iltsvind i Danmark. 

Det tidligste tidspunkt, hvor der blev målt iltsvind i år, når man ser bort fra steder med relativt permanent iltsvind, var i marts.

Når man kigger på, hvor udbredt iltsvind var i juli, var det på niveau med juli 2020. Men det var mere udbredt end i juli sidste år.

I en pressemeddelelse skriver DCE, at centeret formoder, at det skyldes en våd start på året, mangel på blæsevejr og høje temperaturer i bundvandet.

I rapporten lyder det desuden, at årets klima har været kendetegnet af forhold, som fremmer iltsvind.

Iltsvind opstår, når der er for lidt ilt på havbunden på grund af mange næringsstoffer i vandet.

I år er der blevet produceret en høj mængde næringsstoffer, som kan flyde fra land til hav, hvilket får mængden af alger til at vokse.

Der bliver brugt mere ilt på havbunden, når algerne nedbrydes.

Det har ikke været muligt for miljøminister Lea Wermelin (S) at stille op til et interview om rapporten, da hun er på tjenesterejse i Grønland.

/ritzau/