Motorcykel og personbil i sammenstød – to ambulancer og helikopter på stedet
Læger behandler lige nu både motorcyklisten og en eller flere personer fra personbilen.
Et færdselsuheld spærrer lige nu Vildsundvej på Mors. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Vejen er spærret, efter en motorcykel og en personbil er stødt sammen, siger vagtchef Henrik Nielsen.
Der er lige nu to ambulancer og en helikopter, der tilser både motorcyklisten og en eller flere personer, der var i personbilen.
Uheldet skete i forbindelse med en overhaling, oplyser Henrik Nielsen. Mere ved Midt- og Vestjyllands Politi ikke op nuværende tidspunkt.
Uheldet betyder, at der lige nu er spærret mellem Øster Jølby og Solbjerg. Der er derfor omkørsel via Solbjerg og Sønder Solbjerg.
Midt- og Vestjyllands Politi ved endnu ikke, hvor længe vejen er spærret.