OL-drømmen blev knust for Mette fra Hvide Sande: Blev skadet tre dage efter ankomsten til Tokyo
Siden Mette Graversgaard var 12 år gammel, har hun drømt om at komme til OL. Det kom hun i år, men en skade i låret sendte hende med et fly hjem til Danmark.
Mette Graversgaard fra Hvide Sande var i maj med til at kvalificere det danske stafetlandshold i 4 x 100 meter til de olympiske lege, de da kom i finalen ved turneringen World Relays. Det var første gang siden legene i 1948, at et dansk stafethold skulle deltage ved OL.
Selvom Danmark ikke er det store sprinterland, gjorde de danske kvinder god figur, da de natten til torsdag slog dansk rekord ved deres løb. Men det var desværre uden Mette Graversgaard, der har den danske rekord på 100 meter hæk.
- Jeg tænkte bare 'fuck'. Det er træls det her, siger den 25-årige sprinter.
På tredjedagen i Tokyo løb Mette Graversgaard nemlig ind i en skade, der lige akkurat var slem nok til at slukke hendes OL-drøm, inden den for alvor fik løbeskoene snøret.
Har aldrig haft problemer med forlåret
Sæsonen for Mette Graversgaard tog sit højdepunkt med kvalifikationen til OL i maj. Siden da løb sprinteren fra Hvide Sande ind i nogle mindre mure.
- Motivationen kørte lidt op og ned siden maj. Jeg har haft nogle småskader siden World Relays. Jeg har døjet med mit baglår, en fod og akillessenerne. Teknikken og de sidste procenter sad ikke lige i skabet, men formen har været god, fortæller 25-årige Graversgaard.
Derfor var der heller ingen tvivl om, at hun skulle med til OL. Småskavankerne var væk, og nu skulle den bare have fuld gas.
Det fik den også i Japan. Hver tredje dag i Tokyo trænede de deres løb, som om det var det officielle løb for at være helt skarpe. Men til en sådan træning gik det pludselig galt for Mette Graversgaard.
- Jeg har aldrig haft problemer med forlåret før. Men til en træning skulle jeg aflevere depechen videre til Emma (Emma Beiter Bomme, red.), og så kunne jeg mærke noget, der sprang i forlåret.
- Jeg tænkte med det samme, at det kunne være mit OL-løb, der røg der. Jeg har prøvet at have fiberspringninger i baglåret før, og det føltes på samme måde. Som en elastik der sprang. Jeg tænkte, at det nok var slut, fortæller sprinteren fra Hvide Sande.
Klar besked hjalp Mette videre
Mette Graversgaard har drømt om at deltage i OL, siden hun var 12 år gammel. Dengang var hun klart den hurtigste i sin klasse, og - så vidt hun husker - i hele Hvide Sande.
Men talent rækker kun et stykke af vejen, og siden barndommen har det været 13 års hårdt arbejde for at nå til Tokyo. Derfor var sprinteren ikke klar til at smide hele håbet væk på træningsbanen.
- Jeg kunne godt mærke, den var gal, men jeg håbede ikke, at den var så gal. Vi tog derfor lige et par dage, hvor vores læge undersøgte låret. Var det en skade, der gjorde, jeg ikke kunne løbe eller godt kunne løbe, siger Mette Graversgaard.
Men Team Danmark-lægen konstaterede rimelig hurtigt, at Mette Graversgaard allerede få dage efter ankomsten kunne pakke løbeskoene dybt ned i kufferten. Dem fik hun ikke brug for mere.
- Den første dag med nyheden var hård. Den skulle jeg lige acceptere. Jeg synes først, jeg var ret kølig, men da der var gået nogle timer, blev jeg meget ked af det, fortæller hun.
Med drømmen smadret i stumper og stykker var der ikke meget at gøre for Mette Graversgaard. Men det hjalp hende videre, at der ikke var en mulighed for, at drømmen kunne limes sammen igen.
- Jeg var tvunget til at acceptere det. Sådan ville jeg hellere have det, end hvis der var en lille tvivl, om jeg kunne nå at blive klar, og så jeg ikke blev det. Tæppet blev rykket væk under mig. Jeg fik ikke muligheden, så jeg prøvede bare at se fremad, fortæller løberen fra Vestkysten.
Hjem til skolebøgerne
Skaden efterlod Mette Graversgaard i et dilemma. Skulle hun blive i Tokyo velvidende om, at hun ikke kom i aktion, eller skulle hun tage hjem til Danmark og slikke sine sår.
- Jeg ville gerne hjem, men jeg blev tre dage ekstra for at få lidt af oplevelsen med. Det kan godt være, at skaden var pissetræls, men jeg er stadig supergode venner med pigerne, så jeg tænkte, at det var den bedste løsning at blive, siger hun.
Mandag gik turen så hjem til Danmark og Aarhus, hvor Mette Graversgaard bor i dag. Tiden har hun brugt på at læse op til en eksamen i molekylærbiologi, som hun læser ved siden af løbekarrieren.
Men som enhver sportsfan har hun også set en masse OL, og hun sad også klar klokken tre natten til torsdag, hvor hendes holdkammerater slog den danske 4 x 100 meter-rekord på det olympiske stadion i Tokyo. På trods af det kunne det ikke blive til en finaleplads alligevel.
- Jeg er superglad for, at pigerne gjorde det så fint. Jeg er bare ærgerlig over, at jeg ikke kunne være der. Det var lidt hårdt at se dem, når jeg ikke kunne være med, siger den 25-årige sprinter.
Mette Graversgaard fortæller, at humøret er godt, og det næste stykke tid skal gå med at hygge sig og få atletikken lidt på afstand, inden hun begynder med grundtræning igen til oktober.
