Hver tiende blev blitzet ved skole

Ved Lemtorp Skole i Lemvig blev hver tiende bilist blitzet af politiets fotovogn.

190815lemtorp.jpg

Onsdag mellem kl. 7 og 12 blev næsten hver tiende bilist blitzet ved Lemtorp Skole i Lemvig.

1300 biler passerede politiets fotovogn, hvor 120 blev blitzet. 20 af dem fik et klip i kørekortet, og én person fik en betinget frakendelse af kørekort, fordi vedkommende kørte 102 km/t - mere end det dobbelte af det tilladte, som er 50 km/t. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

- Det er alt for mange. Det er en skole vi er blevet opmærksom på for nylig, så vi ved godt der bliver kørt stærkt der. Men generelt ser det fint ud, siger Jørgen Christensen, politikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved skolen i Fårvang var der onsdag også fartkontrol. Her kørte 7 for stærkt. Fire af dem kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet, og tre får et klip i kørekortet. Også en skole vi skal være opmærksomme på. Vores hovedformål.

Fartkontrollen ved skolerne er en del af en færdselsindsats i forbindelse med skolestarten. Politiet fortsætter indsatsen ved skolerne med umindsket styrke.

Fælles europæisk fartkontrol

Ud over kontrol ved skolerne deltager politiet i hele landet også i en fælles europæisk politiindsats mod for høje hastigheder. Indsats foregår fra den mandag den 17. til søndag den 23. august.

Antallet af alvorlige trafikuheld falder fortsat i Danmark og resten af Europa, men er der stadig for mange bilister, der kører alt for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for en større risiko for uheld.

Politiindsatsen, der foregår fra mandag den 17. august til søndag den 23. august, rettes mod fartsyndere, fordi høje hastigheder både øger risikoen for ulykker og for, at konsekvenserne af en ulykke bliver alvorlige.

Fakta

For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsuheld med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.

I halvdelen af samtlige dødsuheld i Danmark med personbil i 2013 kørte føreren over hastighedsgrænsen.

Høj hastighed kan både være årsag til, at uheldet sker, og grunden til, at det bliver alvorligt.

I byerne kan selv små hastighedsoverskridelser medføre meget alvorlige personskader hos fodgængere og cyklister, hvis de påkøres. Hvis eksempelvis en bil kører ind i en fodgænger med 75 km/t., er der 50 % risiko for, at fodgængeren vil dø af det.