Ung vestjyde draget af krigen i Ukraine: Johan vil sætte handling bag ordene

- Selvfølgelig var min familie ikke glade for, at jeg ville afsted. Og de prøvede at sige, det var en dårlig ide, men de ville på den anden side heller ikke stå i vejen for mig, fortæller Johan Bertelsen over en internetforbindelse fra sit hostel i Lviv.

Han har været i Lviv i tre dage, for han har meldt sig som frivillig i et feltkøkken. Lviv ligger i den vestlige del af Ukraine under 100 kilometer fra den polske grænse.

- Jeg er så tilfreds med, at jeg er taget afsted. Det er en speciel måde at opleve landet på. Hvis det ikke var for denne mulighed, så havde jeg nok aldrig besøgt Ukraine. For udefra ligner det ikke et land, som har meget at tilbyde. Men med det samme jeg krydsede grænsen og så det smukke landskab, opdagede jeg, at dette er et fantastisk land.

Livredder i Lalandia

Johan Bertelsen er 21 år gammel og lever egentligt et ganske normalt liv i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han arbejder som livredder i Lalandia. Men krigen i Ukraine tændte noget i ham.

- Jeg kan ikke huske, hvem der sagde det. Men jeg hørte en sige, at mange støtter Ukraine – uden at gøre noget. Derfor ville jeg gerne støtte Ukraine - og også gøre noget, siger han.

På nettet fandt han et sted, hvor man som udlænding kan melde sig som frivillig. Også uden at det bliver alt for farligt.

- Hvis man vil hjælpe til i Ukraine, så er dette en af de sikreste måder at gøre det på. Der var også andre muligheder som at tage til Kherson. Men det er et sted, hvor man ikke skal være bange for at dø, siger den unge vestjyde.

Luftalarmen hyler

Indtil videre er der roligt i Lviv.

I de tre dage, hvor Johan Bertelsen har været der, har luftalarmen hylet to gange. Dog uden at byen er blevet angrebet.

- Det er de eneste gange, hvor jeg ikke har følt mig helt tryg ved at være her. Det er dér, jeg bliver mindet om, at jeg er i en krigszone. Jeg er jo ikke vant til det, så pulsen stiger, og så stirrer jeg bare ned i min telefon og venter på en opdatering, der fortæller, hvad der sker. Men når alarmen bliver afblæst, så strømmer folk ud i gaderne igen, som om der ikke er sket noget som helst.

Han har fået at vide, hvor han skal søge i sikkerhed, hvis byen virkelig bliver angrebet. Men hvis det ”kun” er alarmen, der hyler, så skal han blive på sit værelse, der ligger i bunden af en høj etageejendom.

Glade for de frivillige

Udover luftalarmen, der går en gang imellem, så føler han sig tryg i Lviv. Og han fortæller, at ukrainerne har taget godt imod ham.

- Jeg har fået en nøglering til min rygsæk, hvor der står frivillig på ukrainsk. Og folk bliver ret glade, når de ser den. Der er virkelig en positiv attitude mod os frivillige.

Køkkenet, han arbejder i, bliver drevet af ukrainere. Men de fleste, der arbejder der, er som Johan Bertelsen frivillige.

Arbejdet består i at skære frugt og grønt ud, så det senere kan laves til feltrationer til soldaterne ved fronten. Køkkenet fandt Johan Bertelsen på nettet.

- Jeg bor i den modsatte ende af byen i forhold til køkkenet, så jeg skal med en sporvogn for at komme dertil. Min dag i køkkenet begynder omkring klokken 10 og slutter ved 19-tiden. Og så tager alle os frivillige ud i byen sammen for at spise, siger han.

Ukraine er noget særligt

- Nattelivet i byen er virkeligt sjovt. Og trygt. For der er denne positive attitude her, plus man må ikke være ude efter midnat. Så folk kan ikke nå at blive problematisk fulde, siger Johan Bertelsen.

Selvom han har forlænget sit ophold med en uge, så regner han dog ikke med, at han kommer til at tage tilbage til Ukraine igen, mens krigen står på. Men landet har allerede gjort stort indtryk på ham.

- Jeg har på denne korte tid allerede fået et særligt forhold til Ukraine. Det er virkelig anderledes i forhold til alle de andre lande, jeg har besøgt. I Lviv er der for eksempel stadig liv og fest. Der er stadig sang og dans, og folk der spiller musik om aftenen. Det er et magisk sted, siger han.