Et voldsomt år for jødiske Henrik og hans hustru: - Antisemitismen er eksploderet

Det er årsdagen for Hamas’ terrorangreb mod Israel. Og for Henrik Chievitz og hans hustru har det været et år med trusler og frygt.

1:21

For præcis et år siden udførte den militante bevægelse Hamas et angreb mod Israel. 1200 mennesker blev dræbt og 250 blev taget som gidsler.

Siden har konflikten raset, og det har jødiske Henrik og Ella Chievitz fra Silkeborg mærket tydeligt.

- Det har været et voldsomt år. Og det, der gør det ekstra voldsomt, er, at antisemitismen er vokset så voldsomt. Den har eksisteret før, men det er eksploderet og kommet op på et niveau, der er helt ubegribeligt, siger Henrik Chievitz, som også er formand for Dansk-Israelsk Forening i Aarhus.

Parret har tidligere blandt andet fået klistret en jødestjerne på deres postkasse, og i det forgangne år har særligt Ella Chievitz modtaget hadefulde, antisemitiske kommentarer på sociale medier og er blandt andet blevet kaldt ’jødeluder’.

Og når parret har deltaget i demonstrationer eller debatter, har det ofte medført trusler, fortæller Henrik Chievitz.

- For en måneds tid siden fik min kone at vide, at hun skulle have slået tænderne ind i forbindelse med en debat. Tonen har virkelig rykket sig. Det er sprogbrug, jeg ikke kunne finde på at bruge over for min værste fjende.

- Vi lever i et demokrati, men det er, som om reglerne ikke gælder, hvis man er jøde. Så skal man være ekstra agtpågivende, når man deltager i ting. Nogen ser det som et terrormål, bare fordi man har en tro eller sympati for, at Israel har ret til selvforsvar. Selvom man er kritisk, er det for nogen nok, at man har sympati – så kan man blive svinet til eller fysisk overfaldet bare for at deltage i en demonstration, siger han.

Vigtigt at kunne dele sorg og håb

Etårsdagen bliver markeret i København, både på Israels Plads sent i eftermiddag og i synagogen i aften. Og det er vigtigt for Henrik Chievitz at være en del af arrangementet.

- Det er ikke bare en formalitet, det er meget vigtigt at markere det. Det er en af de største massakrer på jøder siden holocaust, siger han.

I går var der også en markering i Skjern, som silkeborgenseren også deltog i.

- Det var en rørende oplevelse. Det var godt at dele sorg og håb. Og det er godt at kunne dele det med nogen, der har det på samme måde. Vi håber bare på, at der kommer fred, og at gidslerne kommer fri, siger Henrik Chievitz.

Efter et år med krig er det svært at holde humøret oppe, siger Henrik Chievitz. Men de er nødt til at tro på, at der med tiden kommer fred, lyder det fra ham.

- Jeg vil gerne være håbefuld, ellers giver livet jo ikke nogen mening. Og jeg ved, at politikerne står tæt sammen om det jødiske samfund, og jeg ved, at det drejer sig om et fåtal inden for det ekstremistiske højre og venstre og islam. Men der er grobund for antisemitisme, og det ligger latent nogle steder og bliver holdt i live.

- Med oplysning kommer man langt. Og vi må alle kunne leve i et frit land og have demokratiske rettigheder.