Store planer ved Gudenåen: Danmarks største naturprojekt

Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt.

Det kan blive realiteten ved Gudenåen, hvis Silkeborg Kommune lykkes med at gennemføre en ambitiøs plan, der skal skabe en mere varieret natur, men også være med til at løse de store problemer med oversvømmelser langs åen.

- Vi har i de sidste 10-15 år diskuteret vandafledning, grødeskæring og opgravning - og er ikke kommet nærmere en løsning. Klimaforandringerne har gjort, at der kommer mere vand, og vi bliver i den grad mere udfordrede, så vi bliver nødt til at rykke på den her dagsorden, siger formanden for kommunens Klima- og Miljøudvalg, Rune Kristensen (S).

Planen er at føre Gudenåen tilbage til sit oprindelige leje på strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø. 

Åen blev i 1800-tallet gjort smallere og dybere for at sikre, at man kunne trække pramme ind til Silkeborg. 

Men nu er tiden kommet til at sætte åen fri, mener politikerne i Klima- og Miljøudvalget. 

Og kommunen behøver ikke at gætte sig frem til, hvordan åen så ud for 300 år siden. Det kan man nemlig se ved at studere nogle gamle kort, som Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret.

På kortene kan man blandt andet se, at åen flere steder var meget bredere, end den er nu. Og tanken er, at man kan undgå oversvømmelser ved at genskabe det landskab.

- Det handler både om at holde vand tilbage, men også om at give Gudenåen mere plads de steder, hvor den i dag faktisk prøver at fortælle os, at den gerne vil hjem, siger Rune Kristensen.

Der er stadig tale om en plan i en meget tidlig fase, men hvis det går, som udvalgsformanden håber, bliver der tale om det hidtil største projekt af sin slags i Danmark. Og dermed også større end genslyngningen af Skjern Å. 

Rune Kristensen vurderer, at den samlede regning kan løbe op i en halv millard kroner - penge som kommunen håber at kunne skaffe ved tilskud fra blandt andet fonde og EU-puljer.

Hvis planen skal gennemføres, kræver det, at landmænd og andre lodsejere er villige til at afgive noget af deres jord. Formanden for Landboforeningen Midtjylland, Anders Ahrenfeldt, er som udgangspunkt positiv over for planen.

- Overordnet tænker jeg, at der er brug for at lave noget tilbageholdelse af al den vand, der kommer. Klimaforandringerne betyder, at der kommer mere vand, så man er nødt til at gøre et eller andet - så det her er en god mulighed, siger han.

Rune Kristensen understreger, at det hele skal ske ad frivillighedens vej, og kommunen gør nu klar til at gå i dialog med lodsejerne. Som udvalgsformanden formulerer det: Vi skal drikke en masse kaffe.

Anders Ahrenfeldt understreger dog også, at landbruget har en klar betingelse for at gå med.

- Vores krav er helt klart, at de skal have fuld erstatning, og at der kommer en jordfordeling,  så dem, der har en stor produktion, kan få den jord, de skal bruge til foder og til gylle, siger han.

Ambitionen om det store naturgenopretningsprojekt vækker begejstring i den midtjyske afdeling af Danmarks Vilde Natur, hvor Peter Nymann Eriksen roser kommunen for at lytte til eksperternes råd om at føre åen tilbage til sit naturlige forløb.

- Det giver plads til naturen på naturens egne betingelser. Og når naturen får mere plads - i det her tilfælde ved at vandet breder sig mere - er det også en åbenlys fordel for natur og biodiversitet, siger Peter Nymann Eriksen.