Voldsom bilbrand på motorvejen: Store flammer i BMW på Funderbroen ved Silkeborg
Fredag eftermiddag brød en bil i brand på Silkeborgmotorvejen. Brand og Redning er på stedet.
En BMW af ældre model brød fredag eftermiddag i brand bedst som den var ved at passere Funder Ådal på motvejen i østlig retning.
- Vi formoder der er tale om noget teknik i bilen, der har udløst branden. Der er ingen personskader, nu skal vi bare have slukket branden og så have fjernet bilen. Det betyder, at motorvejen i en periode vil være indsnævret til ét spor, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch til TV MIDTVEST.
Politiet forventer at der igen vil være normal trafik på motorvejen først på aftenen, aktuelt er der optræk til kø omkring bilen der brænder.
0:27