Provinsuddannelser er meget dyrere

I Skive koster det 61.000 kroner per år at uddanne lærere, mens det kun koster 41.000 kroner i Aarhus.

Den store prisforskel er ikke usædvanlig. Det er meget dyrere at drive små uddannelsesinstitutioner uden for de store byer, end det er at uddanne lærere, pædagoger og sygeplejersker på de store campusser i bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense, skriver Magisterbladet.

Omkostningerne per studerende kan svinge med helt op til 70 pct. i årlige omkostninger fra de dyre provinsuddannelser til de billigere uddannelser med stordriftsfordele i de store byer.

Det viser tal fra Danske Professionshøjskoler, som Magisterbladet har fået adgang til. Men udspillet til en kommende bevillingsreform tager ikke højde for de store prisforskelle, siger professionshøjskolerne.

Forslag møder kritik

I udspillet lægger regeringen op til, at de små udbudssteder skal have en engangsbevilling på hver en million årligt og op til fem millioner per institution. Forslaget møder kritik fra professionshøjskolernes rektortalsmand, Stefan Hermann.

Han kalder det for “useriøst”, når sektoren oveni skal finde besparelser for 1,2 milliarder frem mod 2020.

- De store prisudsving anskueliggør, hvor dramatisk misforholdet er, når vi på den ene side er underlagt krav om høj uddannelseskvalitet i hele landet og på den anden side er pålagt en 10-procents effektivisering over fem år.

- Udspillet til bevillingsreformen vidner om, at politikerne ikke for alvor vil prioritere sektoren og stemple ind på en seriøs kvalitetsdagsorden, siger Stefan Hermann.

50 procent i forskel

Beregningerne fra professionshøjskolerne opstiller tre eksempler på, hvor stor prisforskellen er, hvis en studerende går på henholdsvis campus eller et af de små udbudssteder.

Eksemplerne er baseret på rene uddannelsestakster og viser, at de årlige omkostninger per lærerstuderende i Skive er næsten 35 pct. højere end i Aarhus, og at det er godt 50 pct. dyrere at uddanne en sygeplejerske i Næstved end på campus i Roskilde.

Politisk uambitiøst

En ekstra million til hvert af de små udbudssteder i regeringens foreslåede bevillingsreform betyder ikke, at professionshøjskolerne kan holde op med at gnave af taxametertilskuddene til studerende på de store uddannelsessteder for at finansiere de små. Det forklarer direktør på VIA UC Erik Hygum. VIA har i mange år sendt penge fra øst til vest for at drive to mindre læreruddannelser i Nørre Nissum og Skive.

- Hvis vi kun havde økonomi i hovedet, havde vi uden tøven samlet alt i Østjylland. Det er imidlertid et samfundsproblem, hvis et barn i Vestjylland ikke kan få lige så gode pædagoger som et barn i trekantområdet. Men i øjeblikket er det op til kommunerne og professionshøjskolerne at løse det problem, og det, synes jeg, er politisk uambitiøst, siger Erik Hygum.

Rektorformand Stefan Hermann oplyser, at professionshøjskolerne siden 2010 har udbudt 13 nye uddannelser uden for de store byer.

Spændinger på arbejdspladsen

Også internt på arbejdspladserne kan det give spændinger, når omkostningerne til at drive uddannelse på én adresse skal tages fra en anden.

- Når ressourcerne skal hentes hos de store, går der noget fra alle. Jeg håber, at man vil tænke over, at et kommende bevillingssystem bliver mere gennemsigtigt, siger Hans Beksgaard, der er formand for DM´s professionshøjskoleundervisere.

Hverken minister Søren Pind eller en række uddannelses- og forskningsordførere har ønsket at kommentere Magisterbladets artikel, så længe forhandlingerne om en ny bevillingsreform står på.