Forældre rystede efter dreng fik radiator i hovedet: - Det kunne have været min datter

Forældre er rystede over, at det kunne ske.

Der blev onsdag tjekket, om Trekløverskolens radiatorer er monteret korrekt.
Der blev onsdag tjekket, om Trekløverskolens radiatorer er monteret korrekt.

Det løb hende koldt ned af ryggen, da Henriette Gregersen fik at vide, at en otteårig dreng havde fået en radiator i hovedet på den skole, som hendes datter går på.

-  Det kunne jo have været mit eget barn, det var gået ud over, siger hun. 

Den otteårige befandt sig i idrætshallen på Trekløverskolen i Kjellerup, da han kom alvorligt til skade, efter en radiator rev sig løs fra væggen og ramte ham i hovedet.   

- Det er meget skræmmende. Det er sådan noget, som ikke må ske, siger Henriette Gregersen. 

Henriette Gregersen har en datter, der går på Trekløverskolen i Kjellerup.
Henriette Gregersen har en datter, der går på Trekløverskolen i Kjellerup.

Drengen er fortsat indlagt

Efter ulykken blev den otteårige dreng omgående kørt til Aarhus Universitetshospital i Skejby. 

- Han er stadig indlagt, men han har det efter omstændighederne okay, fortæller skoleleder Peter Ramussen onsdag til TV MIDTVEST. 

Ulykken har sat sine spor i forældrene på skolen og i kommunen. Mens Henriette Gregersen beskriver stemningen som lettere trykket i forældregruppen - så har Silkeborg Kommune taget arbejdshandskerne på. 

I øjeblikket har 100 mand fra kommunen har smidt alt, hvad de har i hænderne for omgående at sikre alle kommunens radiatorer på skoler, daginstitutioner og haller. 

Radiatorerne blev onsdag tjekket på Trekløverskolen i Kjellerup, som det kan ses i videoen herunder. 

0:24
Det er den her type radiator, som den otteårige dreng fik i hovedet.

Det gør en mor til børn på skolen glad, at Silkeborg Kommune har reageret så hurtigt. 

- Jeg synes bare, at det er godt, at der bliver gjort noget med det samme. Jeg har været tryg ved håndteringen, siger Maria Kiel. 

billede2