Politiet efterlyser 26-årig
Mikkel tog ikke bussen hjem til sit bosted, som han plejer.
Mikkel er fundet i god behold, oplyser politiet.
Politiet leder efter 26-årige Mikkel fra Viborg, der onsdag ikke er kommet hjem til spisetid. Mikkel er udviklingshæmmet og er i sit sind omkring 5-6 år.
Mikkel er sidst set, da han gik fra Skrivervej 8 i Viborg klokken 14, hvor han ikke tog bussen til sit bosted i Hald Ege, som han plejer at gøre. Via hans rejsekort kan politiet se, at han tog bus nummer 2, men ikke er tjekket ud endnu.
- Vi arbejder benhårdt på at få fat i chaufføren, siger Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet er i øjeblikket i gang med at lede efter ham i byen, på hans bosted og på hans arbejdsplads, men det har endnu ikke givet pote.
- Han er en glad gut, og han har varmt tøj på, så vi er så ikke bekymret endnu, siger Ole Vanghøj.
Han beskrives som 176 cm høj, kraftig af bygning med brunt kort hår. Iført grå heldragt, sort cap fra Fårup sommerland med forlystelsen "Fønix" påtrykt og sorte sikkerhedssko af mærket Airtox.
Hvis du har set Mikkel eller har andet information, som kan hjælpe, så kan politiet kontaktes på 114.