B&O-direktør om vækst: Vi har fået sammenhæng i forretningen
B&O's administrerende direktør tror på forretningsmodellen. Han satser på overskud inden året er omme.
Onsdag kunne Bang & Olufsen præsentere en fremgang i salget for juni, juli og august på 15 procent.
- Vi har fået en konsistens i den måde, vi driver forretningen på, og vi er gradvist i stand til at udvikle både toplinje og bundlinje i forretningen, så vi har fået armene omkring butikken og vores gameplan, forklarer administrerende direktør Henrik Clausen.
Det er særligt nylancering af tv, højtalere og høretelefoner, der ifølge Henrik Clausen driver væksten. Og det giver anledning til optimisme.
- Vi er på en rejse, som kommer til at tage flere år, men vi skal levere sorte tal på bundlinjen med udgangen af i år samlet set, siger han.
Trods salgsfremgangen endte sommerkvartalet med et underskud på 70 millioner før skat.
Den administrerende direktør har været chef i B&O-biksen i godt et år. Se et portræt af ham nedenfor.