Dina Thorslund: Europamester på 36 sekunder
Efter cirka 30 sekunders kamp kunne Struer-bokseren Dina Thorslund hæve armene og lade sig hylde som ny europamester.
Lørdag aften boksede Struer-pigen Dina Thorslund sin blot niende kamp som professionel bokser. Det foregik i Aarhus, hvor modstanderen var ungarske Gabriella Mezei.
Efter blot 36 sekunders kamp havde Thorslund sendt den ungarnske modstander til tælling i sådan en grad, at den hårdtslående dansker kunne lade sig hylde som ny europamester.
- Blå er min nye yndlingsfarve, sagde den nykårede mester efter kampen i Aarhus. Her hentydede hun til faven på sit nye bælte. Det skriver internetmediet Struer Nyheder.
Det er kun knap to måneder siden, at Dina Thorslund boksede sig til titlen som WBC juniorverdensmester på hjemmebane i Struer.
Dina Thorslunds næste kamp er indtil videre planlagt til at løbe af stablen i september eller oktober.