I aften kan Struer-bokser blive verdensmester igen
Sent i aften skal Dina Thorslund i ringen til sit livs største kamp. Hun bokser om at bliver verdensmester for anden gang.
Titlen som verdensmester er på spil, når Dina Thorslund sent lørdag aften går i ringen mod mexicanske Yessica Munoz.
Kampen bokses på Dina Thorslunds hjemmebane i Struer klokken 22:45 foran 1.200 tilskuere.
Tilbage i marts blev Dina Thorslund verdensmester i bokseforbundet WBC, World Boxing Council, da hun slog jamaicaneren Alicia Ashley på hjemmebane i Struer. I aften er det titlen som verdensmester i WBO, World boxing Organisation, der er på spil.
Forud for aftenens kamp har Dina Thorslund været i hård træning.
Vi mødte hende for knap en måned siden, hvor hun trænede 12 gange i ugen. Du kan se indslaget her:
2:15